Kennedy ville forhandle med Castro

Inden præsident John F. Kennedy blev myrdet i november 1963, var han tilsyneladende i gang med at forberede en normalisering af forholdet til Cuba efter den USA-støttede, mislykkede invasion i Svinebugten og missilkrisen, der havde bragt verden på randen af atomkrig. Det fremgår af nyligt frigivne hemmelige dokumenter samt en båndoptagelse, hvor Kennedy diskuterer situationen med sin sikkerhedspolitiske rådgiver, McGeorge Bundy, at det var på tale at gennemføre et hemmeligt møde i Havana mellem en amerikansk udsending og den cubanske leder, Fidel Castro. Denne samtale fandt sted, 17 dage før Kennedy i Dallas blev skudt af Lee Harvey Oswald, som tilsyneladende troede, at han handlede i den cubanske revolutions interesse. Castro ville tale med Lyndon Johnson Imidlertid peger de deklassificerede dokumenter på, at Fidel Castro så mordet som et tilbageslag for normaliseringsbestræbelserne. Den cubanske leder forsøgte at få en dialog i gang med Kennedys efterfølger, præsident Lyndon Johnson, men denne var i starten bange for at fremstå som eftergivende over for kommunismen og senere alt for optaget af Vietnamkrigen til at reagere på Castros tilnærmelser. Hvad nu hvis Båndoptagelsen med Kennedy og McGeorge Bundy i Det Hvide Hus' Ovale Kontor er blevet offentliggjort af den uafhængige forskningsinstitution i Washington The National Security Archive, som har deltaget i produktionen af en dokumentarfilm om Kennedy og Castro. Institutionens ledende analytiker, Peter Kornbluh, siger, at John F. Kennedy ifølge dokumenterne tydeligvis var indstillet på at ændre USA's fjendtlige forhold til Cuba: »Mordet på ham - lige præcis på det tidspunkt, da dette initiativ var ved at bære frugt - efterlader et sigende 'hvad nu hvis' med hensyn til den senere historie om USA's konflikt med Cuba«. I dag, mere end 40 år efter mordet på den populære præsident, er forholdet til Cuba stadig en varm sag i USA, hvor Bushregeringen har afvist ethvert forsøg på at etablere dialog med eller nedtrappe den økonomiske blokade mod den kommunistiske østat. George W. Bush ved, at han ved valget til efteråret får stærkt brug for at vinde i Florida, hvor stemmerne fra flertallet af de godt 900.000 eksilcubanere kan afgøre sagen. Og de vil ikke høre tale om tilnærmelse til Castros regime. Forbindelsen Også John F. Kennedy trådte varsomt for 40 år siden. Han var blevet opmærksom på muligheden for at forbedre forbindelserne med Castro - som CIA ellers havde travlt med at få myrdet eller væltet - da tv-journalisten Lisa Howard efter at have interviewet Castro kom hjem med et budskab til Washington om, at den cubanske leder var stærkt interesseret i at få en dialog i gang. Lisa Howard var en tidligere serieskuespiller, som blev stjernereporter, da det under den kolde krig lykkedes hende at skaffe et interview med Sovjetunionens leder, Nikita Khrusjtjov. Hun blev i al hemmelighed sat til at arrangere et møde - ved et cocktailselskab i sin luksuslejlighed i New York - mellem den amerikanske diplomat William Attwood og Cubas FN-ambassadør, Carlos Lechuga. Lejligheden på Park Avenue blev derefter en slags kommunikationscentral i forberedelserne til det, der efter planen skulle have været et superhemmeligt møde mellem Attwood og Castro. Attwood skulle flyve til Mexico, hvor han ville blive hentet af et cubansk fly og bragt til en hangar i Varadero, få kilometer fra Havana. Her ville han møde Fidel Castro på tomandshånd. Mordet i Dallas væltede planerne om dialog. Ganske vist fortsatte Castro med via Lisa Howard at sende depecher til Washington, men Lyndon Johnson turde ikke tage tråden op. Han havde ikke som Kennedy markeret sig som koldkriger ved at tage konfrontationen med russerne over raketterne på Cuba. Og så hjalp det ikke, at Fidel Castro privat støttede ham ved valget i 1964 og endda lovede at vende den anden kind til, hvis Lyndon Johnson under valgkampen skulle finde det formålstjenligt at føre verbal krig mod Cuba. Johnson fik travlt med Vietnam. Tidspunktet var forpasset.