»Sådan vil den militære efterretningstjeneste have det«. Det svar fik en amerikansk soldat, da han stillede spørgsmålstegn ved behandlingen af irakiske fanger i det berygtede Abu Ghraib-fængsel uden for Bagdad. Det skriver det amerikanske magasin The New Yorker, som i sit kommende nummer omtaler en 53 sider lang intern rapport fra den amerikanske hær. Rapporten er lavet af generalmajor Antonio M. Tabuga. Han blev af den amerikanske øverstkommanderende i Irak, Ricardo Sanchez, bedt om at undersøge anklagerne om overgreb mod fangerne. Bank med kosteskaft Rapporten fortæller om flere forskellige former for tortur og seksuelle ydmygelser i fængslet: bank med et kosteskaft, nøgne fanger, der blev overhældt med koldt vand, trusler om voldtægt af mandlige fanger, trusler om angreb af hunde. Tabugas undersøgelse bygger ifølge magasinet på »detaljerede vidneudsagn og fotografiske beviser«. Ifølge rapporten overgav den amerikanske hær ansvaret for fangerne i en særlig afdeling af fængslet kaldet 1A til den militære efterretningstjeneste og til civilt ansatte på kontrakt. Og efterretningsofficererne opfordrede soldaterne til at sørge for, at fangerne ville snakke. Det kunne ske med opfordringer som »sørg for at han får en dårlig nat« eller »godt arbejde, de bryder hurtigt sammen«. Skrev brev til familie i USA Det fortæller en amerikansk sergent, Ivan Frederick, til The New Yorker. Frederick er en af seks amerikanske soldater, som er anklaget for at have begået overgrebene. Han stillede ifølge rapporten spørgsmålstegn ved behandlingen af fangerne - hvilket han fortalte om i et brev til familien hjemme i USA: »Jeg spurgte kritisk til nogle af de ting, jeg så. Sådan noget som fanger efterladt i cellerne nøgne eller iført kvindeundertøj låst fast til celledøren med håndjern. Svaret var, at sådan vil den militære efterretningstjeneste have det«. Vi er syndebukke Fredericks forklaring støttes af brigadegeneral Janis Karpinski, der havde ansvaret for den militærpolitibrigade, der stod for en række fængsler i Irak. Karpinski siger til New York Times, at hun og hendes soldater - alle fra reserven - skal gøres til syndebukke for at flytte fokus fra efterretningstjenesten. »Vi kan undværes. Hvorfor skulle de lade de fastansatte tage skylden. De vil placere skylden hos militærpolitiet og så håbe, at sagen går væk. Men det vil ikke gå væk«, siger Karpinski til avisen. General suspenderet Janis Karpinski blev suspenderet i januar. Hun understreger, at hendes udtalelser ikke skal opfattes som en undskyldning for de soldater, der deltog i overgrebene. Hun fortæller, at hun reagerede voldsomt, da hun hørte om overgrebene og så billederne i januar. »Jeg måtte holde hovedet ned, fordi jeg frygtede, at jeg skulle kaste op. Det var forfærdeligt. Min umiddelbare reaktion var, at det var onde mennesker, fordi deres ansigter afslører, hvor megen glæde de følte ved det her«, siger Karpinski til New York Times. Hun bedyrer, at hun intet kendte til overgrebene, og at hun efter efterretningstjenestens ønske ikke kom i afdeling 1A.