Sverige har fredet sit eget Loch Ness-uhyre

Det siges at være op til 14 meter langt, og ifølge de mere end 500 vidner, der har set det, kan det skræmme selv den mest modige, når det pludselig dukker op i vandoverfladen. Med hundehoved og rygfinner har det slangelignende uhyre svømmet rundt i Storsjön i svenske Jämtland i flere hundrede år. Den populære turistattraktion har såmænd sin egen hjemmeside. Der findes dog ingen håndgribelige beviser, som for eksempel fotografier, på, at Storsjö-uhyret virkelig eksisterer. Og så alligevel. For i sidste uge opdagede den svenske justitsombudsmand, at den lokale lensstyrelse havde fredet udyret allerede i 1986 og fået det anbragt på den lokale liste over truede dyrearter. »Vi har nu besluttet at kigge nærmere på, hvordan det havnede der, og hvordan listen bruges. Vi vil prøve at finde ud af, om det har brug for at blive beskyttet, eller om det kan fjernes«, siger Nils-Olof Berggren fra justitsombudsmandens kontor til nyhedsbureauet AP. Sveriges mest kendte Storsjö-uhyret er Sveriges mest kendte mytiske dyr og siges at være i familie med det skotske Loch Ness-uhyre. Legenden har mange hundrede år på bagen. Det første skriftlige bevis stammer fra 1635, hvor en præst ved navn Mogens Pedersen nedskrev et sagn. Det handler om, hvordan to trolde kogte vand i en stor kedel ved Storsjöns bred. Da vandet havde kogt i flere år, begyndte det pludselig at syde og boble, og der lød et højt knald. Et stort underligt dyr med slangekrop og hundehoved sprang ud af kedlen og forsvandt ned i dybet, hvor dyret voksede sig langt og stort. Sagen om det fredede uhyre kom frem i lyset, efter at der var indløbet en ansøgning hos Jämtlands miljøkontor. Den var fra Magnus Cedergren i Stockholm, der søgte om tilladelse til at indsamle æggene fra Storsjö-uhyret og derefter opdrætte dem og derigennem skabe en turistattraktion. »Jeg håber at kunne bidrage til den økonomiske udvikling i Jämtland ved at skabe nye forudsætninger for eventyrturisme«, skrev Magnus Cedergren i sin ansøgning. Han påpegede også, at der var blevet udtrykt tvivl om uhyrets eksistens. Ankesag afvist Cedergren skrev, at han ikke har analyseret sagen, men at han gik ud fra, at myndighederne havde gjort det i forbindelse med, at dyret blev fredet. Ansøgningen blev afslået med begrundelsen, at naturbeskyttelsesloven forbyder, at man »dræber, skader eller fanger dyr af Storsjö-uhyrets art«, eller »at man indsamler og skader dyrets æg, rogn eller rede«. Cedergren ankede beslutningen, og sagen endte hos regeringen, der sendte den videre til miljødomstolen i Jämtland. Miljødomstolen har afvist ankesagen med henvisning til, at det handler om en »ikke videnskabeligt verificeret dyreart«. Östersunds turistkontor er dog mere end glad for den opmærksomhed, som Storsjö-uhyret får. En rundspørge blandt turister viser, at 84 procent kender til Storsjö-uhyret, og det kom på andenpladsen efter Åre skisportssted. »Storsjö-uhyret er en vigtig del af vores identitet og historie her i Jämtland. Det er et fremragende varemærke og gør os lidt specielle sammenlignet med andre dele af landet«, siger Anne Adsten, projektleder for turisme i Storsjö-egnen, til Politiken. Uhyret har endda sin egen hjemmeside på www.storsjoodjuret.com. Om indbyggerne selv tror på uhyret, eller om det kun er et succesrigt mediestunt, svarer Anne Adsten lidt kryptisk. »Mange tror først, at det er en joke. Men så ser de uhyret i virkeligheden. Så tvivler de ikke mere«, siger hun. Justitsombudsmanden vil træffe sin afgørelse i løbet af et par måneder.