Slag, frarøvelse af søvn og timevis med en hætte over hovedet. Det er bare nogle af de torturmetoder, som irakiske krigsfanger ifølge Amnesty International oplever i amerikansk varetægt. Og problemet er meget mere omfattende end de episoder i Abu Graib-fængslet, som de seneste dage er gået verden rundt, efter den amerikanske tv-kanal CBS offentliggjorde billeder af amerikanske soldater, der udsætter irakiske krigsfanger for tortur. »Amnesty International har modtaget mange rapporter om tortur eller anden mishandling udført af koalisationsstyrker gennem det sidste år«, skriver Amnesty i en pressemeddelelse. Amnesty nævner desuden, at krigsfanger er blevet tvunget til at holde samme smertefulde kropsposition i timevis - nogle gange kombineret med øredøvende musik eller skarpt lys. »Nærmest ingen af beskyldningerne om tortur er blevet tilstrækkeligt efterforsket af autoriteterne«, skriver organisationen. Amnesty International kræver en uafhængig og offentlig efterforskning af alle anklagerne om tortur mod amerikanske tropper. Bush fordømmer tortur Den amerikanske præsident George Bush udtryker sin forargelse over billederne fra Abu Graib-fængslet: »Jeg deler den dybe væmmelse over, at de indsatte blev behandlet den måde, de blev behandlet«, sagde præsidenten på et pressemøde, men mindede samtidig om, at de seks anklagede soldater ikke »reflekterer naturen hos de øvrige mennesker, som tog til Irak. Det er ikke den måde de mennesker er«, sagde han. George Bush lovede, at der vil komme en efterforskning af de amerikanske troppers behandling af krigsfanger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Leder af Sarah Skarum
AGFs mesterskab bør glæde alle, der elsker fodboldens særlige evne til at skabe rum til håb og drømme
Debatindlæg af Lauge Sigurdur Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























