Cypern-nej skaber problemer for EU

Den tyrkiske befolkning i den nordlige del af Cypern skal ikke lide under, at deres græske naboer i syd lørdag stemte nej til genforening af øen. Det var budskabet fra mødet mellem EU's udenrigsministre i Luxembourg, og det blev ledsaget af et løfte om økonomisk hjælp til de tyrkiske cyprioter på 259 millioner euro (cirka 1,9 mia. kr.). Lige så vigtigt for de tyrkiske cyprioter er EU's vilje til at samarbejde med myndighederne i den tyrkiske del, som har været udsat for international boykot siden Tyrkiets invasion af Nordcypern i 1974 efter et fejlslagent græsk forsøg på at gøre øen til en del af Grækenland. EU-penge på Nordcypern EU vil gennemføre en række økonomiske, sociale og kulturelle projekter i Nordcypern, bebudede EU's udvidelseskommissær, Günter Verheugen, og det kommer til at ske i samarbejde med de nordcypriotiske myndigheder på trods af risikoen for, at det kan blive fortolket som en EU-anerkendelse af delingen af øen. »Men vi kan ikke gennemføre vigtige projekter uden at have kontakt med myndighederne. Det har intet at gøre med en anerkendelse ifølge international lov«, understregede Günter Verheugen. De græske cyprioter skal principielt godkende brugen af disse penge, når den græske del af Cypern fra lørdag bliver en del af EU. Men det kommer næppe til at volde problemer, vurderede en dansk diplomat i går, og på mødet gav den cypriotiske udenrigsminister udtryk for vilje til at råde bod på sine landsmænds afvisning af FN-planen for en genforening af øen. Åbne for handel De græske cyprioter stillede blandt andet en række forslag, der sammen med udspil fra EU-kommissionen vil blive drøftet i de kommende dage i Bruxelles, for at det juridiske kan komme på plads inden Cyperns optagelse i EU lørdag. Derimod er der bedre tid til at afgøre brugen af de 259 millioner euro, der blev afsat til udvikling af den nordlige del af Cypern på EU-topmødet i København i december forrige år. Det drejer sig blandt andet om, at de tyrkiske cyprioter skal have lov til at eksportere en række varer til EU, der i dag stort set er lukket land for produkter fra Nordcypern. Flere grænseposter på den såkaldte grønne linje mellem den nordlige og sydlige del af øen skal også lette samkvemmet mellem de to befolkninger, ligesom økonomiske og sociale projekter skal hindre et yderligere skel mellem de to befolkningsgrupper, som Günter Verheugen understregede det. Men alle erkender, at situationen trods den gode vilje ikke er nem. Et enkelt eksempel drejer sig netop om den grønne linje. »Den grønne linje er de facto en ekstern grænse for EU. Det er uden for enhver tvivl«, fastslog Günter Verheugen. Det indebærer blandt andet en striks grænsekontrol, hvilket teoretisk går imod ønsket om at give de tyrkiske cyprioter let adgang til resten af øen. »Det er med andre ord noget rod«, sagde en talsmand for EU-kommissionen. Andre opfordrede til kreativitet og god vilje, og en EU-diplomat erklærede sig uenig med Günter Verheugen. »Den grønne linje kan ikke sammenlignes med en ekstern EU-grænse. For det første ønsker vi det ikke af hensyn til de tyrkiske cyprioter. For det andet kan man ikke have en grænse til et land, man ikke anerkender, og for det tredje vil vi ved at tale om en rigtig grænse netop anerkende delingen af øen«. På mødet holdt både de græske cyprioter og Grækenland lav profil, selv om den græske og tyrkiske regering fik ros for deres bestræbelser for at opnå et ja til genforening af Cypern. Kold luft De græske cyprioter vil blive mødt med kold luft, når de møder op til højtideligheden lørdag i Dublin, der skal markere optagelsen af de ti nye lande. Stemningen omkring Tyrkiet er derimod blevet bedre inden de kommende forhandlinger om medlemskab. »Vi vil tage højde for Tyrkiets positive indsats«, sagde Günter Verheugen, og flere diplomater vurderede, at Tyrkiet i de seneste uger har spillet sig selv et ekstra kort i hånden. Men de konstaterede også, at Tyrkiet fortsat har tropper på Cypern, og at øen fortsat er delt. »Reelt er situationen den samme som før, og dertil kommer menneskerettigheder og andre spørgsmål, hvor Tyrkiet skal gøre store fremskridt«, sagde en af dem.