Irakisk regering uden magt

Irak skal efter planen formelt blive et selvstændigt land igen 1. juli. Men det bliver en begrænset selvstændighed: USA vil ikke have, at irakerne må vedtage nogen form for love inden udgangen af 2004. Det kom frem sent torsdag, da USA's viceudenrigsminister for politiske forhold, Marc Grossman, blev udspurgt af Senatets udenrigspolitiske udvalg. »Den midlertidige regering bør ikke have en lovgivende forsamling. Vi mener ikke, at der i perioden fra 1. juli til slutningen af december skal udstedes nye love«, sagde Marc Grossman. Det nye indgreb i den planlagte irakiske selvstændighed kommer oven i flere andre restriktioner. Tidligere denne uge sagde viceforsvarsminister Paul Wolfowitz , at USA også efter 1. juli ville beholde kontrollen med ikke blot besættelsesstyrkerne i Irak, men også med landets eget militær og politi. Men at USA også ønsker at fratage den kommende regering retten til at lave nye love er noget nyt. Og det gav bekymring i oppositionen over, at irakerne kan blive skuffede og vrede over at blive snydt for selvstændighed. »Det kan faktisk blive værre, hvis vi ikke lever op til forventningerne 30. juni. Hvis den irakiske offentligheds forhåbninger ikke bliver indfriet, kan vi få et virkelig langvarigt tilbageslag«, sagde senator Jon Corzine til Reuters. Amerikanerne skal have ambassadør Grossman forsikrede politikerne om, at Irak stadig kan føre f.eks. sin egen udenrigspolitik. Hvorefter han blev spurgt, om USA ville tolerere, at den kommende regering fører udenrigspolitik imod USA's interesser - eller at antiamerikanske politikere stiller op til de kommende parlamentsvalg i 2005. Viceudenrigsministeren svarede undvigende, at: »Det er derfor, vi skal have en ambassadør i landet«. Det fik udvalgets ledende demokratiske medlem, Joseph Biden, til sarkastisk at konstatere, at 1. juli ville irakerne vågne op til 140.000 amerikanske soldater »og en amerikansk ambassadør, der trækker i trådene«. Forbuddet mod nye love har en praktisk sideeffekt for præsident George W. Bush. Mange ledende irakiske politikere taler for at indføre dele af muslimsk ret, sharia, i f.eks. skilsmissesager. Uheldigt i valgkampen USA anser sharia for kvindeundertrykkende og tilbagestående. Nye religiøse love kan dermed give anledning til uheldige spørgsmål i efterårets amerikanske præsidentvalgkampagne - Bush vil pludselig være den præsident, der fik indført muslimsk ret i et land, der ikke havde det tidligere. Der kan være endnu flere restriktioner på vej. Grossman sagde i går, at der inden 30. juni vil blive lavet en vejledning, der nøje udstikker, hvad den kommende regering må og ikke må.