Nej til genforening vil koste Cypern milliarder

En uge før en historisk folkeafstemning om genforening af den delte ø Cypern lægger det internationale samfund hårdt pres på de græske cyprioter for at stemme ja. »Ingen aftale, ingen penge«, sagde EU's udvidelseskommissær, Günter Verheugen, oven på en donorkonference, hvor europæiske lande sammen med USA og internationale organisationer lovede tilsammen knap 15 milliarder kroner til udvikling af Cypern over de næste fem år. Men både amerikanere og europæere gjorde det samtidig klart, at pengene kun bliver udløst, hvis både de græske cyprioter i syd og de tyrkiske cyprioter i nord stemmer ja til en fredsplan udformet af FN's generalsekretær, Kofi Annan. På næste lørdag skal borgerne i begge cypriotiske samfund til folkeafstemning om planen, der kan genforene øen, som har været delt siden et græsk kupforsøg og en efterfølgende tyrkisk besættelse af det nordlige Cypern for 30 år siden. Målinger tyder på tyrkisk ja På trods af modstand fra Nordcyperns selvudråbte præsident, Rauf Denktash, tyder meningsmålinger på, at de tyrkiske cyprioter nu er parat til at stemme ja. Men efter meget negative meldinger fra den græsk-cypriotiske præsident, Tassos Papadopoulos, truer et flertal af hans medborgere i syd til gengæld med at stemme nej. I så fald vil kun det sydlige Cypern blive medlem af EU 1. maj. De tyrkiske cyprioter har klaget over, at de dermed bliver straffet for at stemme ja til fredsplanen, mens modparten bliver 'belønnet' for at stemme nej. Frustration Den paradoksale situation får nu store dele af det internationale samfund til at stramme skruen over for de græske cyprioter. Der er stor frustration over, at Papadopoulos stadig anbefaler et nej til FN-planen på trods af, at den støttes af regeringerne i både Tyrkiet og Grækenland. En talsmand for det amerikanske udenrigsministerium sagde i går, at USA »ikke vil efterlade de tyrkiske cyprioter ude i kulden«. Amerikanerne antyder, at de i tilfælde af en græsk-cypriotisk blokade vil overveje at give nye rettigheder til Nordcypern, som hidtil aldrig har været anerkendt af andre end Tyrkiet. Advarsler Der lyder også advarsler fra den Internationale Monetære Fond, IMF, og EU overvejer en særlig hjælpepakke for at kompensere Nordcypern. »Hvis der ikke kommer en løsning inden udgangen af april måned, kommer der ingen løsning i meget lang tid. Ingen skal tro, at forsinkelsestaktik nytter noget«, sagde Günter Verheugen. At ikke alle græske cyprioter har lyst til at afvise FN's plan, blev fredag illustreret af deres tidligere præsident, den 85-årige Glafkos Clerides, der selv i mange år har lagt arm med modparten i nord. »Jeg sværger på den hellige Bibel, at et nej vil begrave vore fædres land«, sagde han.