»Min plan om at trække Israel ud af Gaza er kun begyndelsen af mit politiske program«, sagde Israels ministerpræsident Ariel Sharon i USA, inden han torsdag nat vendte næsen mod de hjemlige problemer: At få tilbagetrækningen fra Gaza vedtaget i sit parti. Ariel Sharon har planer om at nedlægge yderligere bosættelser på Vestbredden ud over de fire små bosættelser, der er en del af tilbagetrækningsplanen fra Gaza. Samtidig vil man markere en grænse, der efter israelernes mening vil give den ønskede sikkerhed og give et fingerpeg om en permanent grænse, skriver avisen Yediot Aharonot med Sharon som kilde. Der er ikke tale om en fredsplan, men om nok en plan, Israel ensidigt vil gennemføre. Sharon mener ikke, at der er en forhandlingspartner på den palæstinensiske side. Grænser afmærkes Israel vil sammen med USA afmærke samtlige eksisterende bosættelser på Vestbredden. Inden for de afstukne grænser af visse bosættelser vil Sharon fremskynde yderligere byggeri. Sandsynligvis for at skaffe bolig til israelere, der evakueres fra bosættelser, der nedlægges. Trods lokale og internationale protester bygger Israel fortsat videre på sikkerhedsmuren på Vestbredden, der reelt indlemmer bosættelser i Israel. USA's udenrigsminister Colin Powell sagde torsdag, at præsident George W. Bush ikke havde givet Israel grønt lys til at beholde blokke af bosættelser på Vestbredden. Israelske ministre valgte imidlertid at ignorere Powells udlægning - »det afspejler ikke præsident Bush' holdning«, sagde minister uden portefølje Gideon Ezra. Planens detaljer De israelske fredagsaviser fastslog, at et flertal på 54-58 procent af Likudpartiets 200.000 medlemmer støtter tilbagetrækningsplanen fra Gaza. Partimedlemmerne skal stemme om planen 2. maj. I den israelske befolkning støtter omkring to ud af tre Sharons plan, hvis detaljer blev offentliggjort i går: Det fastslås, at planen er opstået, fordi der ikke er en palæstinensisk partner. Israel fastholder køreplanen for fred og dens mål. Israel vil inden udgangen af 2005 trække samtlige styrker og samtlige civile (ca. 7.000 mennesker i 21 bosættelser) ud af Gaza og dermed afslutte besættelsen af Gaza, der blev indledt ved krigen i 1967. Der bor ca. 1,5 millioner palæstinensere i Gaza. Israel beholder foreløbig kontrollen med en smal landstribe mellem Gaza og Egypten. Der er planer om, i samråd med Egypten, at bygge en industrizone i grænseområdet. Vejspærringer nedlægges Israel nedlægger også fire bosættelser i den nordlige del af Vestbredden (et par tusinde indbyggere) og fjerner samtlige militærinstallationer i samme område, der herefter vil være en palæstinensisk enklave med omkring 500.000 indbyggere. Israel vil trinvis nedlægge militære vejspærringer på Vestbredden, samtidig med at der bygges et nyt vejnet med broer og tunneller, der vil give palæstinenserne flere bevægelsesmuligheder end nu. Der er reelt tale om ét vejnet til bosættere og israelsk militær og et andet til palæstinensere. Israel kræver, at Gaza forbliver demilitariseret og forbeholder sig retten til at forsvare sig og beholder kontrollen med luftrummet over og kystlinjen ud for Gaza. Nedlagte bosættelser bevares, som de er. Vand-, el-, kloakforbindelser m.v. vil blive opretholdt. Sharon vil have fattige palæstinensere Kilder nær Ariel Sharon blev fredag i israelsk radio citeret for at sige, at Israel foretrækker, at det bliver palæstinensiske flygtninge og ikke velhavende palæstinensere, der flytter ind i de forladte bosættelser. Tusinder af palæstinensere demonstrerede i går i Gaza mod den amerikanske præsident George W. Bushs udsagn om, at en fremtidig løsning af flygtningeproblemet skal findes, ved at palæstinenserne vender hjem til den nye palæstinensiske stat frem for til Israel.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























