FN vil granske olie-for-mad program

Lyt til artiklen

Medlemmerne af FN's Sikkerhedsråd, med undtagelse af Rusland, er parate til at godkende at FN indleder en undersøgelse, som skal vise om der har fundet korruption sted i forbindelse med FN's nu nedlagte olie-for-mad program i Irak, oplyser diplomater i verdensorganisationen. FN's generalsekretær Kofi Annan meddelte i sidste uge, at han vil nedsætte et uafhængigt panel, der skal undersøge om FN-ansatte har været involveret i svindel med programmet, men han skal have opbakning fra medlemmerne af Sikkerhedsrådet for at kunne undersøge internationale virksomheder. Rusland melder pas til undersøgelse Størstedelen af Sikkerhedsrådets medlemmer byder undersøgelsen velkommen, men Rusland, hvis virksomheder er blandt de der havde handelsaftaler med Irak, nøjedes med at »notere sig«, at Annan vil foretage en omfattende undersøgelse. Olie-for-mad programmet begyndte i 1996 og blev nedlagt sidste år. Omkring 65 milliarder dollar (ca. 397 mia. kr.) passerede gennem programmet, der overvågede Iraks salg af olie og indkøb af blandt andet mad og medicin til civilbefolkningen. Liste med embedsmænd Et revisionskontor under det amerikanske finansministerium siger, at højtstående irakere under Saddam Husseins styre har tjent 4,4 milliarder dollar (ca. 27 mia. kr.) ved at opkræve ulovlige skatter og afgifter, og dertil menes det, at Irak har smuglet olie til en værdi af 5,7 milliarder dollar (ca. 35. mia. kr.) uden om programmet. Irakiske embedsmænd har udleveret en liste på omkring 250 regeringsembedsmænd, erhvervsfolk og journalister fra i alt 46 lande, der angiveligt har modtaget bestikkelse fra Saddam Husseins regering.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her