Arabisk krise: Topmøde aflyst

Den arabiske verden befinder sig i en af sine største kriser de seneste tre årtier. Det stort anlagte årlige topmøde i Den Arabiske Liga, som skulle være begyndt i dag, blev aflyst kun 36 timer før starten - eller, som den officielle version lyder, »udsat på ubestemt tid«. Dermed er et saudiarabisk forslag om en fredsføler til Israel dødt i fødslen. Og et forsøg på at lave et fælles forslag om demokratiske reformer er også opgivet. Aflysningen blev besluttet af værtslandet Tunesien sent lørdag og straks beklaget af flere lande. Herunder det største arabiske land, Egypten, der erklærede, at man ville prøve at samle de 22 lande til et ekstraordinært topmøde snarest muligt. At uenighederne mellem landene er meget store, fremgik af den meddelelse, hvori tuneserne aflyste topmødet. »Det stod klart, at der var stor spredning i holdningerne til ( .. ) forslag om basale emner som modernisering, demokratiske reformer, menneskerettigheder, kvinderettigheder og det civile samfunds rolle«, hed det i meddelelsen. Ganske vist er den arabiske verden kendt for at være indbyrdes uenig, og dens topmøder er præget af skænderier. Men aflysningen er alligevel et stort tab af ansigt. Normalt prøver de arabiske ledere at gemme deres kiv og splid under høflige miner og udvandede erklæringer. »Udsættelsen vil give alvorlige og store efterdønninger i arabernes evne til at stå samlet. Vi må ikke give Tunesien hele skylden. Den deles af alle arabere«, sagde generalsekretær Amr Moussa til det egyptiske nyhedsbureau MENA. Amerikansk sejr Det har i den seneste uge været tydeligt, at topmødet var på vej ind i alvorlige problemer. I forvejen var de 22 lande under kraftigt pres. Aldrig har USA presset så meget på for demokratiske reformer. Præsident George W. Bush fremlagde i januar en plan om reformer, der skulle gøre landene mere demokratiske - og forhåbentlig gøre livet sværere for islamisk fundamentalisme. Enkelte lande, som Algeriet og Qatar, tog pænt imod forslaget, mens andre, som USA's gamle venner Egypten og Jordan, blev tydeligt pikerede. I stedet ønskede de, at de arabiske lande kunne vedtage et modforslag på topmødet. Derfor kan sammenbruddet ses som en sejr for USA. Mangelen på et fælles modspil efterlader banen fri for amerikanerne til at forsøge at gennemføre deres tanker i de enkelte lande. Til gengæld understreger det de arabiske landes vrede over, at USA ikke lægger pres på Israel. Saudi-Arabien havde inden mødet udarbejdet et forslag, der skulle genoplive et to år gammelt fredsudspil til Israel. Men da Israel i mandags dræbte Hamas-lederen Ahmed Yassin i et raketangreb, gik det galt. Flere kilder siger til de internationale bureauer, at især Syrien afviste ethvert udspil til Israel. Så besluttede Saudi-Arabiens reelle leder, kronprins Abdullah, at blive væk. Kort efter indløb afbud fra seks andre statsledere. Og topmødet lignede en katastrofe, der ventede på at ske. Ny epoke Den politiske analytiker Hala Mustafa, der er chefredaktør for tidsskriftet Demokratiyya, mener at aflysningen har sine fordele. »Dette er en meget vigtig begivenhed. Den kan være begyndelsen på en helt ny epoke, hvor de arabiske lande opfører sig mere realistisk og konfronterer deres problemer i stedet for at søge en vag konsensus for at holde facaden«, siger hun.