På vegne af NATO har USA's præsident George W. Bush officielt budt syv nye lande velkommen i forsvarsalliancen. De syv nye lande - de tidligere Sovjetstater Estland, Letland og Litauen samt de tidligere kommunistiske stater Bulgarien, Rumænien, Slovakiet og Slovenien, er dermed nu endegyldigt indlemmet i NATO på trods af modstand fra Rusland. »I dag står de sammen med os som fuldgyldige og ligeværdige partnere i denne storslåede alliance«, sagde Bush ifølge Ritzau ved en ceremoni foran Det Hvide Hus. Rusland er særligt bekymret over optagelsen af de tre baltiske lande. Estland og Letland grænser direkte op til Rusland, mens Litauen grænser op til den russiske enklave Kaliningrad. »Denne udvidelse har en fjendtlig karakter. Hvis vi ser en opbygning af store NATO-baser nær grænsen til Rusland, kan vi ikke udelukke, at Rusland må foretag lignende modtræk«, siger lederen af udenrigskomiteen i den russiske statsduma, Konstantin Kosatsjov, til nyhedsbureauet AP. Med de syv nye medlemmers tiltræden har NATO nu 26 medlemslande, og 40 procent af dem er tidligere kommunistiske lande. NATO sender umiddelbart fire jagerfly til Litauen, hvor de skal patruljere luftrummet over Baltikum, sagde Jaap de Hoop Scheffer i NATO's hovedkvarter i Bruxelles. Russerne frygter, at flypatruljeringen vil blive brugt til at spionere over russisk territorium.
Rusland knurrer over nye NATO-lande
Lyt til artiklen
