Liv på Mars kan være fra Jorden

Mars er måske mere lig Jorden, end vi umiddelbart forestiller os. Der er nemlig en stor chance for, at vi har eksporteret vores egne mikrober fra Jorden til planeten. - Foto: AP
Mars er måske mere lig Jorden, end vi umiddelbart forestiller os. Der er nemlig en stor chance for, at vi har eksporteret vores egne mikrober fra Jorden til planeten. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En amerikansk forsker mener, det er sandsynligt, at der er liv på Mars. Men det skyldes forurenede rumskibe. »Jeg tror, at der er liv på Mars, og det er utvivlsomt der, fordi vi har sendt det«, siger Andrew Schuerger fra Floridas Universitet ifølge videnskabsmagasinet NewScientist på en konference for måne- og planetforskning i Houston. For dårlige steriliseringsmetoder Andrew Schuerger har fået penge fra det amerikanske rumforskningsagentur, NASA, til at udvikle bedre teknikker til at sterilisere rumskibe og andet rumudstyr, der i fremtiden skal sendes ud på missioner. Ifølge Schuerger har alle rumsonder, der er blevet sendt til Mars - på nær de to vikingerumsonder fra 1976 - været for dårligt varmesteriliseret. Mikrober som blinde passagerer De procedurer til sterilisering af rumsonder, man har brugt siden dengang - inklusive de procedurer, man har brugt ved steriliseringen af NASA's tvillingerobotsonder og Beagle 2 fra Europa - har alle efterladt mikrober om bord. Efter at have testet, om organismer fra Jorden kan overleve under forhold, der minder om forholdene på Mars, og undersøgt de metoder, man bruger til at sterilisere rumskibe med, konkluderer forskeren, at der er en chance for, at mikrober kan have overlevet rejsen til Mars, og at de muligvis er i live på planeten. Jordmikrober kan leve på Mars Forskerne mener, at de fleste jordmikrober hurtigt vil dø på Mars, men de ved det ikke med sikkerhed. De seneste billeder og kemiske analyser fra Mars viser, at der kan have været syreholdigt saltvand i lang tid i Mars' jord. Noget af det syreholdige saltvand kan ifølge NewScientist stadig være flydende selv under de forhold, der i dag hersker på Mars. 'Vi har måske gjort noget forfærdeligt' Så det er ikke umuligt, at mikrober fra Jorden kan finde miljøer på Mars, hvor de kan leve, bekræfter en amerikansk geolog overfor tidsskriftet. »De kan sandsynligvis ikke overleve i et miljø med de temperaturer, der eksisterer på Mars og i svovlsyre«, siger Jeff Kargel fra USA's Geologiske Undersøgelser ifølge NewScientist. Han mener, at det er sandsynligt, at der eksisterer små damme og sumpe med syreholdigt saltvand på Mars den dag i dag. »Men måske kan de overleve, og måske har vi gjort noget ganske forfærdeligt«, tilføjer han. Forurening af et unikt miljø Konsekevensen kan i sidste ende blive - hvis det viser sig at være rigtigt, at jordmikrober kan overleve på Mars - at mikroberne på sigt vil stortrives på planeten efter at have tilpasset sig det nye miljø. De nye Marsbeboere vil kunne forurene planeten for altid og et unikt miljø vil være ødelagt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her