I fremtiden kan Dronning Margrethe få hård konkurrence. I hvertfald når det gælder frimærkerne. I Finland er der i dag blevet åbnet for, at man kan få sine egne motiver på frimærkerne, for eksempel familiens kæledyr eller andre favoritter. Og finnerne har allerede taget muligheden til sig. Timo Henriksson, der er den stolte ejer af hunden Pablo, en west Higlander hvid terrier, slog til med det samme, skriver nyhedsbureauet AP. »Da jeg fandt ud, at det var muligt at få billeder af ens kæledyr på frimærkerne, var det er ikke nogen tvivl. Pablo skulle på frimærkerne«, siger Timo Henriksson til AP. Hård konkurrence For landets postvæsen er det ikke kun en sjov modedille. I en tid, hvor mobil og e-mail kommunikation æder en større og større andel af markedet, skal der findes nye metoder. »Vi tilbyder noget, der er mere permanent. Noget der har værdi, noget særligt. Det er det, der adskiller os fra tekstbeskeder og andre mobile løsninger«, siger Markku Penttinen, der er direktør på for det finske filatelicenter. Ingen porno Frimærkerne skal dog bestilles over nettet, hvor man lægger det ønskede billede ind, og postvæsnet så sørger for at printe frimærkerne. Men der er grænser for, hvad der bruges som betalingsmiddel på breve. Pornobilleder eller radikale politiske budskaber vil ikke blive tolereret, skriver AP.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø