EU vil kræve indsats mod terror

Verdens fattigste lande, især i den arabiske verden, risikerer at miste støttemillioner og handelsaftaler med EU, hvis de ikke gør nok for at bekæmpe terrorismen. Det fremgår af et fortroligt udkast til konklusioner for denne uges topmøde, at medlemslandene skal enes om at stille betingelser for bekæmpelse af terrorisme i »alle relevante bistandsprogrammer« med det formål at »fremme lov og orden« i de lande, EU indgår aftaler med. Ifølge udkastet skal unionen også gøre kampen mod terrorisme til »et nøgleelement i den politiske dialog med alle tredjelande, især dem, der repræsenterer en trussel mod international fred og sikkerhed«. »EU skal analysere og evaluere landenes indsats for konsekvent at bekæmpe terrorisme. Dette vil få indflydelse på EU's relationer med dem«, står der i det irske formandskabs udkast, som Politiken har haft adgang til. Marokko i søgelyset Der nævnes ikke bestemte lande, men diplomater peger på muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika - som for eksempel Marokko, hvor flere af de mistænkte for terrorangrebene i Madrid kommer fra. »Hvis de gennemfører det, så er det virkelig at skrue bissen på i forhold til landene i den tredje verden«, siger Mikkel Vedby Rasmussen, lektor og ekspert i sikkerhedspolitik ved Københavns Universitet. »I så fald er der tale om et skred i EU's bistandspolitik i retning af at bruge den mere som et sikkerhedspolitisk redskab, ligesom amerikanerne gør«, siger han. Stok og gulerod EU er verdens største yder af udviklingsbistand til verdens fattigste lande. Det irske udkast skal diskuteres af unionens udenrigsministre i dag, hvorefter Europas øverste ledere skal vedtage det på et topmøde på torsdag. Udover betingelser for bistand omfatter antiterrorpakken også en fælles sikkerhedskoordinator og øget politisamarbejde. Som noget helt nyt skal unionen ifølge det irske forslag løbende »analysere og evaluere«, om landene gør nok for at forebygge og bekæmpe terrorisme - og true dem med at afbryde handels- eller bistandsaftaler, hvis der bliver gjort for lidt. Truslen skal være EU's stok i forsøget på at bekæmpe terrorismen der, hvor den kommer fra, i fattige muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika, men der er også en slags gulerod. 'Hvad betyder det?' EU skal nemlig samtidig »udvikle strategier for teknisk bistand, der skal hjælpe tredjelande med at styrke deres evne til at bekæmpe terrorisme«, som der står i formandskabets udkast. »Man kan spørge sig selv, hvad 'teknisk bistand' betyder. Når amerikanerne bruger den slags udtryk, så betyder det jo, at de vil have lov til at blande sig direkte ved for eksempel at deltage i afhøringer«, siger Mikkel Vedby Rasmussen. »Det må også komme an på en prøve, om EU virkelig vil true med at slå hånden af et land som Marokko, fordi der er kommet terrorister derfra. Det kan jo gøre situationen værre, og EU har ikke ligefrem nogen tradition for at spille hårdt«, siger han. Men Vedby Rasmussen tilføjer, at alene de generelle formuleringer om nye betingelser i det irske udkast markerer et skred i holdningen i et EU, hvor de fleste lande hidtil har villet holde bistand og sikkerhedspolitik adskilt. Skepsis Udspillet kan derfor blive mødt med skepsis af folk som unionens udviklingskommissær Poul Nielson og andre i kommissionen, som ikke ønsker at efterligne USA's tendens til at spille politimand i verden. »Vi er alle under angreb og forenede i kampen mod terrorisme, men mange regeringer er ligesom jeg selv ikke tilhængere af krigen mod Irak«, sagde kommissionsformand Romano Prodi søndag under et interview med amerikanske Fox News.