Taiwans præsident, Chen Shui-bian, er gået med til at ændre valgloven med tilbagevirkende kraft, så der omgående kan blive foretaget en omtælling af stemmerne efter lørdagens præsidentvalg. Det oplyser Det Demokratiske Progressive Parti (DPP) til morgen. Ændringen af loven åbner mulighed for en omtælling, såfremt stemmeforskellen mellem præsidentkandidater er under én procent. Den snævreste valgsejr i Taiwans historie Ud af i alt omkring 13 millioner afgivne stemmer ved valget lørdag fik Chen kun omkring 29.000 flere stemmer end oppositionsleder Lien Chan. Det giver en margin på kun 0,2 procent, og det er den snævreste ved et præsidentvalg i Taiwans unge demokratis historie. Oppositionen har raset over valget og mener, at et stort antal stemmer er blevet erklæret ugyldige uden grund, ligesom den har antydet, at et attentatforsøg mod præsidenten og vicepræsidenten var fup og fidus. I flere byer var der efter valget voldsomme protestdemonstrationer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Martin Hjort Jensen
Debatindlæg af Trine Ring




























