Sofaen vinder ved de franske regionalvalg

»Stemme? Det har jeg aldrig gjort, og hvorfor skulle jeg også det? Politik interesserer mig ikke«. Jeanne står ved de små lyseblå stande i morgendisen på kajen i Marseilles gamle havn og renser de fisk, hendes mand lige har bragt ind. 'De er jo pilrådne alle sammen' Hun trækker på skuldrene. »Kan det ikke også være lige meget, hvem der sidder på taburetten. De er jo pilrådne alle sammen«, siger hun, sprætter behændigt bugen op på to kulmuler og smider indvoldene ud i vandet, hvor mågerne kaster sig over dem. Lige så usædvanlige hendes ord synes i danske øren, lige så selvfølgeligt flyver de ud af munden på Jeanne. Og hun er langtfra alene. Udsigt til historisk lav valgdeltagelse Trods omfattende dækning i medierne og massiv indsats fra politikerne har dagens regional- og amtsrådsvalg i Frankrig ikke fanget vælgernes interesse. Over halvdelen af dem vil blæse på valget, og valgdeltagelsen - der i forvejen er lav i Frankrig - spås denne gang at gå gennem gulvbrædderne. Ifølge nogle prognoser vil over 45 pct. af vælgerne blive hjemme. Alligevel er premierminister Jean-Pierre Raffarin bange. Bange, fordi valget er den første lakmusprøve for hans regeringsparti, UMP, der, siden det kom til magten i 2002, kun har haft vinden i ansigtet. Mange 'vælgerregninger' Vælgerne har ikke glemt sidste års opgør om pensionsreformerne, forringelsen af forholdene for de arbejdsløse og de løstansatte, krisen i uddannelsessystemet, de franske forskeres vrede - og ikke mindst en voldsom stigning i cigaretpriserne. Listen er lang, og Raffarins angst velbegrundet. Ifølge en meningsmåling fra analyseinstituttet TNS-Sofres håber 70 pct. af befolkningen, at vælgerne demonstrerer deres utilfredshed med regeringen ved dagens valg. Front National Et af de partier, der står til at stjæle stemmer fra UMP, er Front National på den yderste højrefløj. Partiet sigter bredere end normalt i år. Den fremmedfjendske tone har fået følge af kampen mod kriminalitet, social usikkerhed, EU's udvidelse, høje skatter og korruption. Det rammer en bred kam af småhandlende, landmænd, håndværkere og mindre selvstændige, der føler sig overset af de traditionelle partier, og FN ser ud til at klare spærregrænsen på 10 pct. i alle Frankrigs 22 regioner. I den sydfranske region Provence-Alpes-Côte d'Azur kan FN måske slå sin valgrekord fra 1998 på 26,5 pct. »Men de gør alt for at holde os nede«, siger Lucille, en midaldrende kvinde i en sirligt broderet jakke. Hun arbejder på boligformidlingen i den sydfranske by Vitrolles lidt uden for Marseille. Her var Cathérine Mégret fra et andet ekstremt højreparti borgmester indtil 2002, da socialisterne vristede taburetten fra hende. Le Pen fik ikke lov I byen kan man se en højst usædvanlig valgplakat - med to personer på: Front Nationals stifter, Jean-Marie Le Pen, der stikker den fuldstændig ukendte Guy Macary på næven og anbefaler vælgerne at give ham deres stemme. Le Pen fik ikke selv lov at stille op, fordi han ikke betaler skat i regionen. »Sådan noget administrativt bavl«, næsten hvæser Lucille og vender med demonstrativ afsky hovedet bort fra plakaten. »Skjult censur, det er hvad det er«. I modsætning til de fleste er Lucille ikke bleg for at indrømme, at hun stemmer Front National. »Jean-Marie er den eneste, der har blik for, at vores land er på vej mod afgrunden og bliver invaderet af horderne sydfra. Og dét skal han åbenbart straffes for«, siger hun og glider ind i et lille hus i den gamle bydel, hvis bymur i middelalderen skulle holde barbarerne ude. Stemme mod Fronten Nede i den moderne del af Vitrolles, i den triste bymidte hvor fuglekvidder og lyden fra en fjern knallert midt på dagen næsten er det eneste tegn på liv mellem betonklodserne, kommer Jean-Baptiste, Benoît og Lola gående. De er i starten af 20'erne, og ligesom mange andre vælgere vil deres vigtigste motivation for at stemme være at holde Front National fra magten. Benoît, der ellers ikke interesserer sig for politik, husker kun alt for godt 21. april 2002, da venstrefløjens splittelse og den lave valgdeltagelse sendte Le Pen videre til anden runde af det franske præsidentvalg, mens socialisternes Lionel Jospin måtte forlade scenen. »Vi fik sgu alle sammen et chok 21. april, så naturligvis skal jeg stemme«, siger han med en selvfølgelighed, der er langtfra indlysende. For det ser stadig ud til, at sofaen bliver valgets helt store vinder.