Putins modstandere gav ingen modstand

Præsidentvalget søndag ligner en folkeafstemning om Putin, men vælgerne har fem alternativer. I meningsmålinger står de til kun få procent, mens Putin står til omkring 70 procent af stemmerne med svagt dalende tendens. Modkandidaterne er: Sergej Glasjev 43 år, økonom og tidligere leder af den venstrenationalistiske Fædrelandsblok. Glasjev lover vælgerne at brandbeskatte de forhadte milliardærer i erhvervslivet, oligarkerne, og renationalisere dele af landets »strategiske ressourcer«, især i olie- og gasindustrien. Han stiller op uden støtte fra sit parti, som afsatte ham som leder, netop fordi han stillede op imod Putin. Irina Khakamada 48, medlem af det liberale parti Unionen af Højrekæfter, som ikke støtter hende, da det har delt sig i Putin-støtter, tilhængere af valgboykot og et mindretal for Khakamada. Hun anklager Putin for at lede Rusland tilbage til »et totalitært system som i sovjettiden«, for statsterrorisme i Tjetjenien og for at skabe en »løgnens og frygtens kultur«. Nikolaj Kharitonov 55 år, opstillet af Kommunistpartiet. Leder af et landbrugskollektiv, kolkhos, i sovjettiden, mangeårig talsmand i Dumaen for den landbrugslobby, der modsætter sig salg af landbrugsjord. Han lover opgør med privatiseringen og »jorden givet tilbage til folket«. Oleg Malysjkin 52 år, opstillet af det såkaldte Liberaldemokratiske Parti, ledet af højreekstremisten Vladimir Sjirinovskij, som eksbokseren Malysjkin tidligere var bodyguard for. Han lover at gå langt hårdere til værks imod oligarkerne end Putin og bedre forsvar for russiske mindretal i tidligere sovjetrepublikker. Sergej Mironov 50 år, formand for overhuset, Føderationsrådet, som støtter Putin, og siger, at han kun er opstillet for at sikre, at Putin ikke stod alene. Loven kræver mindst to kandidater. Småt med kamp Flere af de andre kandidater har truet med at trække sig i protest imod manipulation af valgkampen, så der var en mulighed for, at Putin kom til at stå alene tilbage sammen med Mironov på stemmesedlen. Det har været småt med noget, som kan kaldes valgkamp og det er næsten kun store opråb med opfordring til at stemme, som i russiske byer viser, at der er valg. Putin har afvist enhver debat med modkandidater, og debatter imellem dem på tv har tiltrukket sig meget ringe interesse. Glasjev, som har tilnavnet »de fattiges økonom«, så Kreml tilsyneladende som den farligste modkandidat. Han er i hvert fald den, som der er rapporteret flest forsøg på at sabotere valgkampen for. Han har f.eks. oplevet i flere regioner, at bestilte lokaler til valgmøder blev lukket for ham. Brud på valgloven Der har været tale om åbne brud på valgloven i de dominerende tv-medier i favoriseringen af Putin, og sparsom dækning af modkandidaterne. De kritiserede tv-medier har bl.a. forsvaret sig med, at de andre kandidater har budt på få spændende udspil at dække. Og mange kommentatorer giver dem ret i, at Putins udfordrere har brugt alt for mange kræfter på at klage over favoriseringen af Putin og kritisere ham, og alt for få kræfter på at præsentere sig som positive alternativer. Det største spørgsmål for flertallet af vælgerne er ifølge russiske kommentatorer ikke, hvem man skal stemme på, men om man overhovedet skal stemme. Demokrat opfordrer til boykot Det spørgsmål strides oppositionen også om - i en grad, der har gavnet Putin. Jabloko, det største af de små demokratiske partier, opfordrer til valgboykot. Dets leder Grigorij Javlinskij siger, at russerne, hvis de stemmer »legitimerer et valg, som har været en farce fra starten«. At møde frem ved stemmeurnerne vil kun bidrage til »den høje stemmeprocent, som Kreml desperat ønsker«, siger Javlinskij. Mindst 50 procent skal stemme for at give præsidentvalget gyldighed. Mange mindre partier og menneskerettighedsbevægelser opfordrer også vælgerne til at blive hjemme. Men mange andre demokrater giver Irina Khakamada ret, når hun siger, at det kun vil gavne Putin at boykotte. Hun mener, at »Kreml-bureaukratiet« har metoder til at sikre den nødvendige valgdeltagelse, hvis det skulle knibe med fremmødet. Ved at stemme kan oppositionelle tilkendegive, at de ikke støtter Putins politik og dermed kræve, at deres interesser tages i betragtning, har Khakamada, Glasjev og Kharitonov fremhævet. Putin er sikker på sejr Putin sagde torsdag i en indtrængende tv-opfordring til at stemme, at det er »en enestående lejlighed til få indflydelse på udviklingen i jeres hjemland«. Det hed i en efterfølgende radiokommentar, at det kun er sandt, hvis man ikke stemmer på Putin. »Paradoksalt nok forholder det sig sådan, at des flere, som stemmer på Putin, des mindre vil han være nødt til at lytte til dem«, skrev Moscow Times i en leder i går. Jevgenij Jasin, økonomiminister under Boris Jeltsin, mener ikke, at Putin vil lytte til divergerende folkelige stemmer. I et interview til den franske avis Le Temps, siger han, at Putin tilstræber »en Pinochet-model« som Chiles tidligere leder, der skabte økonomisk fremgang under et diktatur. »Præsidenten tror, at han kan skabe en liberal økonomi i et politisk autoritært samfund«, siger Jasin. Hvad vælgerne end kalder Putins model for fremtiden, kan der næppe herske tvivl om, at han får massiv folkelig opbakning til den søndag.