Efter at John Edwards har trukket sig ud af Det Demokratiske Partis primærvalg, og John Kerry danser rundt alene bortset fra et par ufarlige modstandere som Dennis Kucinich og Al Sharpton, er primærvalgene reduceret til opvarmning til USA's præsidentvalg 2. november. Kedsomhed og ligegyldighed fra vælgerne og medierne er Kerrys farligste modstandere. For ham gælder det om at udfordre præsident George W. Bush så ofte som muligt i de kommende otte måneder og hindre præsidenten og hans stab i at definere, hvem Kerry er. Hvis præsidenten får lov til uimodsagt at tegne et billede af sin demokratiske modstander, så bliver det lidet flatterende. Det oplevede Det Republikanske Partis præsidentkandidat i 1996, Bob Dole, da præsident Bill Clintons portræt af en umulig og håbløs Dole fik lov at stå næsten uimodsagt på vælgernes nethinde. Selv om de demokratiske primærvalg er rent akademiske, og Kerry i praksis er partiets præsidentkandidat, så har han fortsat ikke nået de nødvendige delegerede for at sikre sig nomineringen på konventet i juli i Boston. Det har derimod hans modstander. Ifølge en optælling fra nyhedsbureauet Associated Press har Bush nu de nødvendige 1.255 delegerede hos republikanerne. Det har der heller aldrig været tvivl om, eftersom Bush er eneste kandidat. Bush er ikke populær Det er stort set også det eneste tal, som er opløftende for præsidenten. En frisk meningsmåling fra Gallup giver Kerry 50 procent af stemmerne, mens Bush må nøjes med 44 procent. Den uafhængige Ralph Nader, som demokraterne mener kostede dem sejren i 2000, står til to procent. Hvis det bliver et kapløb mellem kun to mænd, vinder Kerry med 52 mod Bushs 44 procent. Præsident Bush deler ikke alene vandene i Europa, men også på hjemmefronten. 49 procent af amerikanerne mener fortsat, at Bush gør et godt job, og det tal bekymrer egentlig Det Hvide Hus mere, end at man er efter Kerry i meningsmålingerne. Og aldrig har der på dette tidspunkt inden et valg været så stor en kløft mellem de republikanske partifæller og de demokrater, som bakker op om præsidentens kurs. 91 procent af republikanerne støtter Bush, mens kun 17 procent af demokraterne er tilfredse med hans politik. Kløften er altså på 74 procent. Andre præsidenter har oplevet en større forskel, men aldrig så kort tid før et valg. Før Clintons genvalg i 1996 var kløften på 56 procent, og for den første præsident George Bush var den i 1992 på 50. Bin Laden på fad De fleste vælgere forventer, at valget i november kommer til at handle om økonomi og arbejdsløshed, men Det Demokratiske Partis store frygt er, at den amerikanske regering fanger terrorlederen Osama bin Laden og præsenterer ham for offentligheden i oktober. Så er sejren nemlig i hus for Bush, siger analytikerne. Når som for eksempel iranske aviser for nylig skriver, at USA allerede har fanget bin Laden, så bestyrker det demokraternes frygt for eller mistanke om, at bin Laden allerede er i amerikansk varetægt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























