Polarforskere strandet på isflage

Billedet fra forskningsstationen er taget i august i fjor og udsendt af Skt. Petersborg Arktiske og Antarktiske Museum. - Arkivfoto: AP
Billedet fra forskningsstationen er taget i august i fjor og udsendt af Skt. Petersborg Arktiske og Antarktiske Museum. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Flere militærfly, specialudstyrede helikoptere og en isbryder er på vej til verdens eneste flydende polarbase, Severnyj Poljus 32, hvor 12 russiske forskere venter på hjælp, efter at deres midlertidige hjem delvis blev ødelagt onsdag, da det blev ramt af et isbjerg. Gruppen befinder sig nu ca. 600 kilometer nordvest for Svalbard på resten af den isflage, basen lå på. De ventes at blive evakueret i dag, men det afhænger af vejret. Optimisme Russiske meteorologer er optimistiske. Det er de strandede mænd også. De gentager, at de har det godt, og at deres liv ikke er i fare, og at de har mad og brændstof til fire-fem dage. I Moskva siger chefen for redningsekspeditionen, at forskerne helt sikkert vil være hjemme hos deres familier inden kvindedagen 8. marts, som er en vigtig helligdag i Rusland. Fire af de seks bygninger på basen forsvandt i havet ved kollisionen med isbjerget. Forskernes skæbne optager russerne enormt meget, mange taler mere om den end om det forestående præsidentvalg. Den dækkes også intenst af de russiske massemedier - selv nyhedsudsendelserne på de fleste tv-kanaler er i de seneste dage begyndt med rapporter om Severnyj Poljus (Nordpolen) og ikke som sædvanlig med indslag om præsident Vladimir Putin. Den største aktion Lederen af redningsekspeditionen, Artur Tjilingarov, som selv er polarforsker og samtidig medlem af parlamentet, siger, at det er den største aktion af sin art i flere årtier. Samtidig forsikrer både han og andre eksperter om, at man har alle nødvendige midler til rådighed for at evakuere de strandede mennesker og også den del af deres udstyr, som har overlevet kollisionen i onsdags. Isvæg voksede Om den siger polarbasens leder, Vladimir Kosjelev, at det var som at blive ramt af en isvæg, som blev større og større. »Først var den omkring tre meter høj, så voksede den til fem meter, så syv, og til sidst var den ti meter høj. Sådan noget er, så vidt jeg ved, aldrig før sket med en polarstation«, fortalte Kosjelev til tv-aviserne efter kollisionen. Telefonforbindelsen var forbavsende god, man kunne tydeligt høre hvert eneste ord, han sagde. De 12 mænd, som er mellem 24 og 64 år gamle, skulle ifølge de oprindelige planer hjem 20. marts. Da skulle ekspeditionen, som begyndte i april sidste år, slutte. Nu opholder de sig i et par barakker, som blev stående efter sammenstødet med isvæggen, som på en halv time ødelagde næsten 90 procent af basen. Alle mændene er raske og i godt humør, lyder de nyeste meldinger fra stedet. Severnyj Poljus er den første polarstation, Rusland har åbnet siden 1991 på den arktiske is, som er i permanent bevægelse. Dengang måtte en lignende base med 31 forskere lukke, da den bærende isflage blev ramt af en varm vandstrøm. Besætningen på Severnyj Poljus skulle udforske mineralreserver i polarjorden og også analysere klimatiske forandringer, som måske var grunden til ulykken onsdag. Gruppen siger, at alle videnskabelige opgaver stort set var gennemført, før katastrofen skete. Basen på isflagen havde drevet omkring 2.750 kilometer med uret rundt om Nordpolen, siden den blev etableret i fjor. En svær opgave Alle de store tv-kanaler ventes at bringe flere reportager fra evakueringen lørdag, som aktionens leder Tjilingarov kalder »en svær opgave«. Tanken er, at to helikoptere skal lande på isflagen for at evakuere henholdsvis mænd og udstyr. Hvis isen er for tynd til, at helikopteren kan lande, vil den i stedet sænke en stige ned til de strandede, så de kan klatre om bord. En af Ruslands atomdrevne isbrydere 'Arktika' er også på vej mod isflagen i tilfælde af, at den luftbårne redningsaktion ikke lykkes. Den vil være fem dage om at nå frem. Endelig har de russiske myndigheder sat to fly med ekstra forsyninger på standby på Franz Josef Land-øgruppen øst for Svalbard. »Vi har ikke oplevet en sådan situation siden 'Tjeljuskin'«, siger Tjilingarov også. Han henviser til en succesfuld redning i februar 1934 af 130 mennesker, som var strandet på en isflage i de arktiske vande, efter at deres skib 'Tjeljuskin' var blevet smadret af et isbjerg. Piloterne, som stod for evakueringen, blev senere af statschef Josef Stalin hædret med ordenen Sovjetunionens Helt, som var datidens fineste udmærkelse. Historien om Tjeljuskin er kendt af stort set alle ældre russere, for den blev fortalt igen og igen i sovjetiske skoler som et eksempel på det kommunistiske menneskes heroisme.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her