FN-lande vil sende våbeninspektører tilbage til Irak

Lyt til artiklen

Flere medlemmer af FN's Sikkerhedsråd slog i går til lyd for, at tiden er inde til at sende FN's våbeninspektører tilbage til Irak for - en gang for alle - at få slået fast, om den irakiske regering under Saddam Hussein havde store lagre af masseødelæggelsesvåben. Men forslaget blev forkastet af USA og Spanien, der begge mente, at det er for tidligt at sende våbeninspektørerne tilbage, sagde diplomater i Sikkerhedsrådet. Rådet mødtes i går med repræsentanter fra FN's inspektionsorgan UNMOVIC, og ifølge den russiske FN-ambassadør Sergej Lavrov ville flere medlemslande have UNMOVIC's mandat taget op til genovervejelse, for at gøre det muligt for inspektørerne at vende tilbage til Irak for første gang, siden krigen brød ud. »Vi vil sikre os, at truslen (fra Iraks masseødelæggelsesvåben) er forsvundet«, sagde Lavrov. Den amerikanske viceambassadør i FN, James Cunningham, sagde til det britiske nyhedsbureau Reuters, at Sikkerhedsrådet "ikke har diskuteret emnet, og vi mener ikke, at tiden er inde til at diskutere det". Rejste for et år siden FN's våbeninspektører forlod Irak for et år siden, kort før den amerikanskledede invasion. Efter krigen indsatte den amerikanske regering sit eget hold våbeninspektører under ledelse af David Kay, og modsatte sig at lade FN's inspektører genoptage arbejdet. David Kays undersøgelseshold konkluderede, at Irak ikke havde de store lagre af masseødelæggelsesvåben, som USA's præsident George W. Bush havde brugt som begrundelse for at indlede krigen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her