Blix: Jeg blev også aflyttet

Blix siger, at de evt. aflytninger af hans kontor og hjem er moralsk forkastelige. Men indholdet af samtalerne har ingen kunnet bruge til noget, siger han. - Foto: AP
Blix siger, at de evt. aflytninger af hans kontor og hjem er moralsk forkastelige. Men indholdet af samtalerne har ingen kunnet bruge til noget, siger han. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den tidligere chef for FN's våbeninspektører i Irak, svenskeren Hans Blix, siger, at han er overbevist om, at både hans kontor i FN-bygningen i New York og hans bopæl i byen blev aflyttet i tiden op til Irakkrigens udbrud. Blix siger til den britiske avis The Guardian, at han på forhånd havde forventet, at irakerne ville forsøge at aflytte ham. 'En krænkelse' Men fornemmelsen af, at amerikanerne forsøgte at lytte med på hans samtaler, rystede ham. »Det føles som en krænkelse af ens integritet i en situation, hvor man faktisk er på den samme side«, siger Blix. Blix, der var chef for våbeninspektørerne fra 2000 til 2003, erkender, at han ikke har konkrete beviser for, at amerikanerne aflyttede ham. Men han mener, at der var tale om en 'modbydelighed', hvis aflytningen fandt sted. Fortrolige samtaler foregik på gaden På et tidspunkt i tiden op til Irakkrigen var hans mistanke så kraftig, at han fik et FN-hold til at gennemgå hans kontor og bolig for skjulte mikrofoner. »Hvis man i den periode havde emner, man ville diskutere i fortrolighed, gik man på restaurant eller ud på gaden«, siger Blix. Hans fornemmelse af, at USA forsøgte at spionere på ham, blev undervejs næret, fordi han gentagne gange havde problemer med telefonlinjen fra hjemmet. Viceminister dukkede op med hemmelige billeder Og mistanken fik yderligere næring, da han fik besøg af den amerikanske viceminister for ikke-spredning af atomvåben, John Wolf. Wolf aflagde to uger før krigens start Blix et besøg og havde to fotografier med i tasken. Det ene var billedet af en irakisk spiondrone, det andet billede forestillede en klyngebombe. Begge billeder, som viceministeren ifølge Blix ikke kan være kommet i besiddelse af på legitim vis. »Jeg spurgte ham, hvordan han havde fået fat i billederne, men det ville han ikke sige, og så fortalte jeg ham, at det gjorde mig vred«, siger Blix. Billederne stammede fra våbeninspektørernes undersøgelsesarbejde, og Blix medgiver, at det kan have været en af hans egne medarbejdere, der har udleveret dem, da han 'jo ikke havde 100 procent kontrol' med alle medarbejdere. Udtalelser får ikke konsekvenser for eksminister Blix' kommentarer kommer efter, at en tidligere minister i Tony Blairs regering, Clare Short, har sagt, at FN's generalsekretær Kofi Annan blev aflyttet af den britiske efterretningstjeneste i tiden op til nogle afgørende afstemninger i FN's Sikkerhedsråd. Tony Blair har i dag atter fordømt udtalelserne fra eksministeren uden at ville kommentere indholdet i det, hun har sagt. Og formanden for Labour har i dag slået fast, at Shorts udtalelser ikke vil få konsekvenser for hendes position i partiet. Flere andre topfolk i FN-systemet, bla. den tidligere generalsekretær Boutros-Boutros Ghali, sagde i går, at de var overbevist om, at deres kontorer i FN var blevet aflyttet. Underminerer FN's troværdighed En ekspert i politiske og militære FN-spørgsmål fra det hollandske institut for internationale relationer, Dick Leurdijk, siger, at FN's troværdighed bliver undermineret, hvis der er hold i beskyldningerne om, at Storbritannien har spioneret mod FN's generalsekretær, Kofi Annan. »Generalsekretæren bliver betragtet som den højeste diplomatiske figur, vi har i verden. Dette er et frontalt angreb mod generalsekretæren«. Han har gennem mange år taget stilling til en bred vifte af FN-spørgsmål som både politisk rådgiver og kommentator. Aflytninger er ulovlige Dick Leurdijks vurdering er, at aflytningerne er ulovlige, og at de blandt andet strider mod Wien-konventionen fra 1961 om diplomatiske relationer. »Men hvad kan FN gøre? Ikke meget. De kan pege på, at praksissen er ulovlig. De kan spørge, om de ikke nok vil stoppe. Men de har ingen håndhævelsesmetoder overhovedet, der kan lægge pres på medlemslandene«, siger han. Det er først og fremmest i særlige situationer, at diplomaterne bliver aflyttet, forklarer Dick Leurdijk. Og selv om FN's medlemslande har underskrevet de konventioner, der efter hans vurdering gør spionagen ulovlig, vil det ikke stoppe dem, når de føler, at det er i deres interesse at overvåge diplomaterne. Ingen lande vil gå ind for sanktioner Den norske ekspert i FN og international politik Espen Barth Eide er sikker på, at ingen lande vil ønske sanktioner. »Der er en grund til, at der ikke lige nu står en lang række lande i kø for at sige, at dette er skandaløst. For der er nok flere end to lande, der har gjort den slags ting, og de vil ikke have, at det kommer frem. Der kan endda være en slags gentlemanaftale omkring det. De største magthavere vil ikke snakke så meget om det, for så bliver alle afsløret«, siger han. Særlige hensyn Han har en stærk mistanke om, at Blair har overskredet stregen. Det er blandt andet problematisk, fordi alle skal kunne stole på FN's generalsekretær, når de kommer med deres bekymringer. De skal vide, at de kun snakker med ham og ikke også Storbritannien eller USA. Begge eksperter understreger, at folk i de politiske og diplomatiske miljøer kender spillereglerne og ved, at de sandsynligvis bliver aflyttet i tilspidsede situationer. Det, der skal til nu, er en åben debat om, hvad efterretningstjenesterne må og ikke må, spår eksperterne. »I et åbent samfund må man diskutere, hvad der er rigtigt og forkert. Også selv om de ansvarlige for efterretningstjenesterne ikke kan lide ideen. Det er den vej, de skal, for at kunne overleve. For så vil folk forstå deres berettigelse«, siger Espen Barth Eide.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her