USA tilfreds med Iraks nye grundlov

Glæden var tydelig i besættelseslandet USA, da det lykkedes Iraks etniske og religiøse grupper at blive enige om en foreløbig forfatning, der skal styre Irak mod selvstændighed. »Det er en stor bedrift, kun en enkelt dag forsinket, og det synes jeg er gevaldigt«, sagde udenrigsminister Colin Powell, da han fik nyheden. Hans tilfredshed var forståelig. Et sammenbrud i forhandlingerne ville have været et stort nederlag for USA, der er under pres for at trække sig ud af Irak uden at efterlade kaos og anarki. Irakere overtager kontrollen 30. juni USA har lovet at overlade den formelle kontrol med landet til irakerne selv 30. juni, og det kan ikke gøres uden en forfatning. Men det holdt hårdt. De mange befolkningsgrupper - især de forskellige shiamuslimske grupper samt sunnimuslimerne og kurderne - skændtes indædt om detaljerne og var ude af stand til at blive enige til den oprindelige deadline lørdag. Under pres fra USA og Storbritannien fortsatte forhandlingerne dog uafbrudt, til der endelig klokken halv fem mandag morgen var enighed blandt parterne. »Det var et meget følelsesladet øjeblik«, sagde sunnimuslimen Salem Chalabi til Associated Press, efter at enigheden var blevet hyldet med stående bifald. »Vi har lavet en grundlov som ingen anden i regionen. Det var bemærkelsesværdigt. Der blev gjort kompromiser. Ikke alle fik, hvad de ville have«, tilføjede han. Det er mildt sagt. Mange af emnerne var så konfliktfyldte, at de reelt er udsat til den endelige forfatning, der skal laves næste år. Detaljer mangler Inden da skal Irak have holdt sit første demokratiske valg nogensinde. Det skal ifølge forfatningen ske senest 31. januar næste år - tidligere, end USA ønskede, men senere end shiamuslimerne, der sidder på befolkningsflertallet, foretrak det. Forfatningen indeholder ikke detaljer om, hvordan den midlertidige regering, der skal overtage magten fra besættelsesstyrkerne 30. juni, skal findes. De forhandlinger skal først i gang nu. Og reglerne for præsidentposten bærer præg af, at alle fortsat mistror alle. Præsidentposten skal flankeres af to vicepræsidenter, og vigtige beslutninger skal træffes i enighed. Det vigtigste kompromis gjaldt statsreligionen islam. Iraks religiøse partier krævede, at islam blev grundlaget for alle love, men det ville USA og de verdslige irakere ikke acceptere. Derfor blev der fundet et kompromis: Islam skal kun være inspirationskilde for landets love, men til gengæld må der ikke vedtages love, der er i direkte modstrid med islam. Blandt de banebrydende elementer er en beslutning om, at 25 procent af parlamentet skal besættes af kvinder. Det er langt mere end noget andet arabisk land. Den hidtidige rekord er i Marokko, hvor 10 procent af de folkevalgte er kvinder. Den tredjestørste befolkningsgruppe, kurderne, fik flere indrømmelser. De fik gjort kurdisk til officielt sprog ved siden af arabisk, og de fik ifølge kurdiske delegerede lov til at beholde deres egen milits i stedet for at lade den indgå i landets hær - selvom dokumentet tydeligt siger, at på langt sigt skal militser opløses. Og vigtigst af alt fik kurderne indføjet en foreløbig aftale om, at Irak skal være føderal. Det betyder reelt, at de kan få selvstyre i det nordlige Irak. Detaljerne må dog vente til den endelige forfatning.