EU enes om skærpet kurs over for Rusland

Ikke mere snak. Nu skal der til at ske noget. Sådan bliver EU's fremtidige politik over for Rusland - hvis altså alle unionens medlemslande lever op til det, deres udenrigsministre blev enige om på et møde i Bruxelles mandag. Hidtil har russerne nemlig ikke været ret gode til at leve op til de løfter, de har givet EU mod for eksempel at få bedre adgang til at sælge russiske varer på det europæiske marked. Tværtimod har Rusland gang på gang stillet nye krav til samarbejdet med de europæiske lande. »Rusland skal levere varen« Det skal være slut nu. For to uger siden fremlagde EU-kommissionen en rapport, som anbefalede en mere fast og konsekvent holdning over for Rusland, og i går gav EU's udenrigsministre deres opbakning til den linje. »Rusland skal til at levere varen, så det ikke kun ender som imødekommelser fra den ene side, uden at der bliver givet noget tilbage«, siger udenrigsminister Per Stig Møller (K). Det, Rusland skal levere, er blandt andet underskrivelse af Kyotoprotokollen om begrænsning af CO2-udslip, bedre adgang for observatører i Tjetjenien, rettigheder til at overflyve Sibirien og styrkelse af det skrantende russiske demokrati. Det sidste omfatter også at give Politikens Ruslandskorrespondent, Vibeke Sperling, indrejsevisum til landet. Lettere adgang for russere »Rusland kan ikke komme og bede om visumfrihed og lettere adgang til EU for russere, når de samtidig nægter at give visum til journalister. Hvis vi ikke kan have journalister til at skrive om hinanden, så er de fælles værdier noget flossede i kanten«, siger Per Stig Møller. Helt akut drejer det sig dog om at få russerne til at acceptere en udvidelse af den såkaldte samarbejdsaftale mellem EU og Rusland. Den udgør det juridiske grundlag for forholdet mellem de to parter og fastlægger blandt andet fordelagtige vilkår for samhandlen. Men aftalen gælder i dag kun de 15 gamle EU-lande og skal derfor udvides, når 10 nye lande optages i unionen 1. maj - deriblandt otte tidligere kommunistiske lande i Øst- og Centraleuropa. Udvidelsen af aftalen er i virkeligheden kun en juridisk formalitet, men Rusland har hidtil afvist at skrive under på den nødvendige protokol. I stedet fremsatte russerne for nylig en liste på 14 krav, som blandt andet omfatter større handelskvoter og lavere afgifter på russiske varer, som sælges til de nye EU-lande. Nej til genforhandling En genforhandling af aftalen kan dog under ingen omstændigheder komme på tale, siger EU. Rusland må gå med til at udvide aftalen betingelsesløst og inden 1. maj. Alt andet vil unionen betragte som et brud på aftalen, og så bliver der problemer. Ingen har godt nok lyst til ligefrem at tale om sanktioner og modforanstaltninger, hvis Rusland ikke udvider aftalen til tiden. Det er første gang, at EU virkelig skruer bissen på over for russerne, og der skal stadig være lidt diplomatisk spillerum tilbage at manøvrere på, ifald krisen opstår. »Der er jo ingen grund til at få russerne til at gå helt i baglås«, siger en EU-diplomat. Unionen vil hellere ikke direkte afvise alle Ruslands 14 krav. »Overordnet set vil Rusland både politisk og økonomisk drage fordel af, at EU udvides med 10 nye lande. Men russerne har en række bekymringer. På nogle af de 14 områder mener vi, at vi kan flytte os, på andre har vi mindre plads til at rykke. Og på nogle områder er Ruslands bekymringer ikke godt nok begrundet«, siger en EU-kilde. EU's nye politik over for Rusland kommer første gang på prøve under det halvårlige topmøde mellem EU og Rusland senere på foråret.