Lange udsigter til alle er fri

USA planlægger at holde en stor del af de 650 fanger på Guantánamobasen tilbage i årevis - nogle af dem måske for evigt. Selv om en fange skulle få en dom på for eksempel fem år ved et militærtribunal, så er der ingen garanti for, at fangen bliver løsladt, når han har afsonet sin straf. Det har ledende embedsmænd i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, udtalt anonymt til avisen New York Times. Snart vil der også blive nedsat et panel med tre medlemmer, som årligt skal vurdere, hvorvidt langtidsfangerne fortsat udgør en fare for Amerikas sikkerhed eller kan løslades. I de kommende måneder ventes USA ifølge embedsmændene at løslade fanger, som ikke længere vurderes at udgøre en fare, til deres hjemlande. Over 80 er løsladt Militæret har indtil nu løsladt flere end 80 fanger, og 100-300 fanger vil blive hjemsendt i den nærmeste fremtid. Hvis ellers deres hjemlande vil modtage dem. Pentagon forsøger at komme kritikken fra menneskeretsgrupper og udenlandske regeringer i møde. For en uge siden i Miami udtalte forsvarsminister Donald Rumsfeld ifølge Reuters, at »USA ikke har interesse i at tilbageholde fjendtlige kombattanter længere end højst nødvendigt« og føjede til, det kan være »nødvendigt af sikkerhedshensyn, og det er også almindelig sund fornuft«. »Jeg erkender, at i vort samfund er ideen om at tilbageholde folk uden adgang til advokater usædvanlig. At tilbageholde folk uden at stille dem for en domstol forekommer usædvanlig. Når det kommer til stykket, så står vort land for frihed og beskyttelsen af rettigheder«, fortsatte forsvarsministeren. Regeringen forsvarer sine handlinger med, at landet befinder sig i krig, men det tilfredsstiller ikke kritikere som Michael Ratner fra Centret for Forfatningsmæssige Rettigheder, der udtaler til New York Times, at »ideen om, at man kan tilbageholde mennesker for evigt under disse omstændigheder, er forkastelig«. Ikke en del af USA Tilbageholdelsen har medført en række retssager i USA. Højesteret i Washington skal se på to sager om amerikanske statsborgere, der er tilbageholdt i USA på ubestemt tid. Sagen har ikke direkte noget med Guantánamo at gøre, men kan få konsekvenser for fangerne i Cuba. Højesteret undersøger også flådebasen Guantánamos juridiske status. Regeringen argumenterer, at basen, som blev lejet af Cuba i 1903, ikke er en del af USA. Derfor har de internerede ingen rettigheder, selv hvis de blev torteret eller henrettet, som regeringens advokat til stor overraskelse fortalte en forbundsdomstol i San Francisco i december.