På næste torsdag vil Europa omsider opsende rumfartøjet Rosetta. Rumfartøjet, hvis opsendelse har været udsat i et helt år, skal efter planen gå i kredsløb omkring kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko, hvilket aldrig er prøvet før. Herefter skal en lille sonde forsøge at lande på kometen. Skal løse gåde Rumfartøjet har fået navnet Rosetta efter den sten med indskrifter, der hjalp den franske videnskabsmand Champollion med at løse de egyptiske hieroglyffers gåde. Men det er en noget anderledes, men absolut ikke mindre gåde, som det europæiske rumfartøj skal løse. »Håbet er, at Rosetta-missionen vil give os en forståelse af solens af planeternes oprindelse, inklusive jordens«, siger Storbritanniens videnskabsminister, Lord Sainbury til Reuters. »Det kan besvare spørgsmålet om, hvordan livet egentlig begyndte«, siger han. Forsinket af uheld Rosetta-missionen blev forsinket et helt år på grund af et uheld med Ariane-5 raketten ved sidste opsendelse og skulle egentlig oprindeligt have besøgt kometen 46P/Wirtanen, men Det Europæiske Rumagentur (ESA) har i mellemtiden fundet en ny komet at udforske. Det er første gang nogensinde, at en rumsonde prøver at gå i kredsløb omkring en komet, og håbet er, at missionen vil give værdifulde oplysninger om den lille komet. Ti års rejse Forskere og almindeligt interesserede kommer dog til at vente lang tid på de første resultater. Det kommer til at tage ti år bare at komme ud til kometen, fordi Rosetta fartøjet er nødt til at svinge flere gange rundt om Jorden og Mars for at få nok fart på til at nå ud til sit mål. Ingen raket er stærk nok til at sende fartøjet direkte til destinationen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Trine Ring
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Debatindlæg af Ole Olsen




























