Som den første europæiske statsborger bliver en spansk fange nu løsladt fra Guantánamobasen i Cuba, hvor USA på andet år tilbageholder over 600 formodede al-Qaeda- og talebanstøtter. Men Hamed Abderahmane, som oprindeligt kommer fra det nordlige Marokko, skal ikke regne med at kunne gå frit rundt i de spanske gader, når han kommer hjem. Løsladelsen sker udelukkende, fordi den spanske regering har garanteret USA, at han vil blive retsforfulgt og spærret inde af sit hjemlands myndigheder. Det oplyser krigsforbryderambassadør Pierre-Richard Prosper fra det amerikanske udenrigsministerium til Politiken. »Den spanske regering anerkendte, at denne person udgør en trussel. Samtidig indvilgede de i, at han kunne indgå i deres juridiske system og gennemgå en rettergang, mens han fortsat bliver tilbageholdt i Spanien. Det gjorde forhandlingerne lettere«, siger krigsforbryderambassadøren. Til daglig er Pierre-Richard Prosper chef for det kontor i det amerikanske udenrigsministerium, som forhandler med 44 lande om udlevering af deres statsborgere fra Guantánamo. Spansk forbindelse Torsdag udtalte den spanske undersøgelsesdommer Balthasar Garzon, at Hamed Abderahmane skal afhøres i en sag om den spanske al-Qaeda-celle, Allahs Soldater. Spanien har anklaget gruppen for at have stået bag tilrettelæggelsen af terrorangrebet 11. september. USA har lovet Spanien, at de får udleveret tre andre fanger, som Garzon også mener står i ledtog med den spanske al-Qaeda-celle. Den ene fange er marokkansk statsborger, mens nationaliteten på de andre fanger, der skal udleveres til de spanske myndigheder, ikke er blevet oplyst. Dansk forbindelse Sagen kan vise sig at få et dansk efterspil. Ifølge det spanske anklageskrift har spansk politi i fem år op til terrorangrebet mod USA 11. september aflyttet flere telefonsamtaler mellem gruppens leder Imad Eddin Barakat og tre navngivne personer i Brabrand, Greve og Brønshøj. De tre personer er ikke anklaget i sagen, men i det 700 sider lange anklageskrift skriver Garzon, at målet for gruppen blandt andet var at rekruttere soldater til hellig krig i Tjetjenien, Afghanistan, Bosnien og Irak. Garzon angiver Danmark som et af de centrale lande for gruppens arbejde. Flere af de omtalte personer i anklageskriftet har ifølge Politikens oplysninger haft sin gang i den moské på Grimhøjvej i Århus, hvor den danske Guantánamofange også kom, før han rejste til Afghanistan. Ifølge Pierre-Richard Prosper fra det amerikanske udenrigsministerium blev den danske fange rekrutteret til hellig krig i Afghanistan på samme måde som en lang række af de andre europæiske Guantánamofanger. »Det afgørende for os er, at de enkelte lande vedkender sig den trussel, som vi mener, at de enkelte fanger udgør. Vi ønsker ikke, at de skal komme hjem og udøve ny terror, og derfor arbejder vi med løsninger, som både imødekommer vores krav og de enkelte landes krav«, siger Pierre-Richard Prosper. Tvivlsomme beviser USA's politik bekymrer Lotte Leicht, som er leder af den amerikanske menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch's afdeling i Bruxelles. Hun påpeger, at beviserne mod fangerne mestendels bygger på oplysninger fra de forskellige landes efterretningstjenester, og at det kan være svært at vurdere kvaliteten af dem. »I mange af sagerne er beviserne langtfra tilstrækkelige til at kunne bære en retssag i de europæiske retssale. Samtidig er det jo umuligt at garantere, at de enkelte fanger ikke begår terrorhandlinger igen. Så skal man jo sætte en lænke om deres fod«, siger hun.