Tørklædeforbud splitter svenske partier

Debatten om tørklædeforbuddet i de franske skoler har også sat sit præg på den svenske debat. Riksdagspartierne er splittede i spørgsmålet. Religionsfriheden stilles over for den nordiske ligestillingstradition. »Der er selvfølgelig forskel på muslimske piger, der går i børnehave, og dem, der går på gymnasiet. Pigerne i børnehave har ikke haft et valg. Jeg er tøvende over for, om det er til barnets bedste, at det bærer tørklæde«, siger riksdagskvinden Hillevi Engström fra det konservative Moderaterna til Politiken. Tvivl om forbud Hun er i tvivl om, hvorvidt et regulært tørklædeforbud er vejen frem, men mener, at problemet ligger i segregationen og den dårlige integration af Sveriges indvandrere. »Hvis man føler sig sat uden for samfundet, lukker man sig inde i sit eget fællesskab. Så bliver symboler som tørklæder en slags beskyttelse, ligesom det bliver en måde at tage afstand på«, siger hun. Kun Socialdemokraterne og Miljöpartiet har en officiel holdning i spørgsmålet og er imod et forbud. Flere af de øvrige partier har nu sat et internt arbejde i gang med at etablere 'islamarbejdsgrupper' for at finde ud af, hvilken vej man skal gå. Alle partier præges dog af intern splittelse om, hvorvidt et forbud er løsningen. Især i de borgerlige, liberale partier går debattens bølger højt. Forbud passer dårligt sammen med de idéer om religionsfrihed og ligestilling, som ligger i den liberale ideologi. Socialdemokratiets ledelse er stærk modstander af et forbud. Både integrationsminister Mona Sahlin og partisekretær Lars Stjernkvist har været ude i debatten og advaret deres politikerkollegaer mod at gå indvandringsmodstandernes ærinder. Frygter udelukkelse »Jeg tror, at effekterne af et forbud ville blive, at kvindelige troende muslimer blev udelukket fra samfundet«, siger Mona Sahlin til avisen Dagens Nyheter. Hun vil heller ikke være med til at betegne noget af det tøj, der bæres af religiøse grunde, som kvindeundertrykkende. »Er det vi vesterlændinge, der bedst afgør, hvad der symboliserer undertrykkelse eller ej? Vi kan sige, at tørklæder er et symbol på kvindeundertrykkelse, andre mener måske, at silikonebryster er det«, siger hun. At netop islam føres frem i debatten som en religion, der undertrykker kvinder, forarger Fatima Nur, medlem af Stockholms amtsråd for det liberale Folkpartiet. Nur er selv troende sunnimuslim. Hun mener ikke, at et tørklædeforbud hører hjemme i et land med traditioner for frihed og demokrati. »Jeg vil slås for retten til at bære tørklæde, især fordi alle de piger, der går med tørklæde, sjældent får mulighed for at udtale sig i medierne. Troen tilhører den private sfære«, siger Fatima Nur, som har valgt ikke at gå med tørklæde. Hun er bange for, at et eventuelt forbud vil resultere i, at især muslimske piger får en dårligere uddannelse. Måske flyttes de til religiøse friskoler, måske bliver de holdt hjemme af forældrene. Hillevi Engström mener, at svenskerne bør blive bedre til at diskutere integration og ikke få berøringsangst, så snart det bliver besværligt. »Jeg mener for eksempel ikke, at man skal acceptere, at skolebørn bliver fritaget for idræt eller seksualundervisning. Der må skolen gribe ind og tage en diskussion med forældrene. På samme måde kan man måske agere, når det gælder tørklæder, eller hvis små piger kommer til skolen i alt for udfordrende tøj«, siger hun. Det nationalistiske parti Sverigedemokraterne har også efter mere end to år i kommunalpolitik fået vind i sejlene af tørklædespørgsmålet. Burka-debatten I 12 af landets mindre kommuner, hvor partiet er repræsenteret i kommunalbestyrelsen, har man fremsat forslag om et forbud mod at bære burka i kommunens skoler. Selve problemet er på ingen måde aktuelt, da det hidtil kun er to piger i Göteborg, der har valgt at gå i skole iklædt burka. Men med det opsigtsvækkende og fra partiledelsen koordinerede forslag har Sverigedemokraterne fået opmærksomhed i medierne og i befolkningen. »Det er på tide, at fortalerne for det 'det multietniske samfund' stiger ned fra deres høje heste og tager stilling til et konkret samfundsproblem, som de selv har fremdyrket. Skal den politiske idé om 'det multietniske samfund' forsvares til enhver tid, uanset hvem der dermed ofres?«, skriver Sverigedemokraternes partileder, Mikael Jansson, i en pressemeddelelse. De 12 svenske kommuner, hvor forslaget om burkaforbud er blevet fremsat, stemmer om det i nær fremtid.