Integration slået fejl i Holland

Hollænderne er blevet en illusion fattigere. I intet andet land i Europa har der været så stærk en tro på det multikulturelle samfund, et harmonisk fællesskab, hvor indfødte og indvandrere kan pleje hver deres særpræg, alt imens de respekterer nogle fundamentale, fælles normer og værdier. Sådan var troen, virkeligheden blev noget anderledes. Det fremgår af en diger rapport om 30 års indvandrer- og integrationspolitik. Rapporten er skrevet af en kommission, som parlamentet nedsatte sidste år. Rapporten advarer udtrykkeligt mod den vane, at unge i indvandrerfamilier stadig finder deres ægtefælle i det gamle land. På den måde bliver Holland tilført endnu en indvandrer, der hverken kender sproget eller landets levevis. Til skade for de børn, parret måtte få. Et synligt udtryk for disharmonien er ghettodannelserne i storbyerne. De gamle beboere, der har råd til det, flygter ud til forstæderne, væk fra kriminalitet og permanent utryghed. Store stramninger Sagen er dog, at Holland i de senere år har foretaget store stramninger af sin asylpolitik. Det må være rygtedes ude i verden, for på to år er antallet af asylsøgere blevet mere end halveret. Og hvor man i 1996 godkendte cirka 9.000 asylsøgere, var det i 2001 kun 219, der slap gennem nåleøjet. Lige nu er der hed debat om regeringens beslutning om at ville sende hen ved 22.000 afviste asylsøgere retur. Heriblandt en del, som har levet i Holland i 6-10 år. Selv i statsminister Jan Peter Balkendes eget kristdemokratiske parti (CDA) lyder der høje protester. De kommer fra både politikere og vælgere, som på tæt hold kender til indvandrerfamilier, der trods usikker status har formået at etablere sig som påskønnede medlemmer af lokalsamfundet. Tv og aviser bringer det ene eksempel efter det andet på, hvor hårdt en udvisningsordre vil ramme familier med børn - børn, som er født og opvokset i Holland, og som taler sproget så godt som nogen hollænder. Statsminister Balkende indvender, at der ikke må gøres forskel mellem de mere anonyme asylsøgere, der bor i storbyernes ghettoer, og så dem, der lever i små landsbysamfund, omgivet af sympati og respekt - og varme fortalere. Integrationsministeren Rita Verdonk (højreliberal, VVD) har i 220 tilfælde forbarmet sig over asylsøgere, der ellers ville have fået march ordre. I dagbladet Trouw beskylder hun sine modstandere og medierne for at spille på følelser og fordreje kendsgerninger. Mandag ventes hun at ville forsvare sin politik i parlamentet. Det kommer ikke til at gå stille af.