Sakajev-støtte forsvundet på femte døgn i Rusland

Rybkin var knap halvandet år siden i København og udtalte sig ved den lejlighed til fordel for den omstridte tjetjenske toppolitiker Sakajev. - Foto: AP
Rybkin var knap halvandet år siden i København og udtalte sig ved den lejlighed til fordel for den omstridte tjetjenske toppolitiker Sakajev. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den russiske præsidentkandidat, Ivan Rybkin, er forsvundet på femte dag. Rybkin forlod sin lejlighed i Moskva torsdag morgen, og siden har ingen hørt fra ham. Og i går har russisk politi, efter en henvendelse fra Rybkins kone, sat en større eftersøgning i gang. Behandlet som drabssag i mindre end en time Tidligt i morges har anklagemyndighedens kontor i Moskva oplyst, at man nu betragtede sagen som en drabssag. »Hans (Rybkins) pårørende rettede henvendelse til os, og vi har eftersøgt ham, men ikke fundet ham. Så nu er det normal praksis at åbne en sag om overlagt drab«, sagde en talskvinde til Reuters. Men mindre end en time senere har anklagemyndigheden trukket oplysningen tilbage. Der er ikke givet nogen forklaring på hvorfor. Omstridt præsidentkandidat Ivan Rybkin er en af de syv kandidater til præsidentvalget i Rusland 14. marts og støttes af den omstridte erhvervsmand Boris Beresovskij, der lever i eksil i London. Rybkin spås ikke mange chancer for at vinde valget, som præsident Vladimir Putin er storfavorit til at vinde. Stærk støtte af Ahkmed Sakajev Ivan Rybkin, der er tidligere russisk ministerpræsident og tidligere præsident Boris Jeltsins fredsforhandler i Tjetjenien, var i november 2002 på besøg i København. Her bakkede han den dengang varetægtsfængslede tjetjenske viceministerpræsident, Akhmed Sakajev, op og udtalte sig meget kritisk imod Putin og hans Tjetjenien-politik. »Putin og hans folk går efter at ramme de moderate tjetjenere, så de kan undgå en fredsløsning i stedet for at fængsle de rigtige terrorister«, sagde Rybkin dengang på en pressekonference.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her