Kirurger har i nat haft succes med at bortoperere det ekstra hoved, som en syv uger gammel pige var født med. Operationen fandt sted i Santo Domingo i den Dominikanske Republik, og efter 11 timer kunne lægerne fortælle, at pigen har det godt. Efter operationen sagde lægerne samstemmende, at pigens chancer for at overleve, ligger langt over 50 procent. Men Rebeca, som pigen hedder, skal være på hospitalets intensivafdeling i yderligere ti dage, skriver BBC Online. Pigen er den første baby nogensinde, som har overlevet en lignende deformitet. Vanskelig operation De risikable ved operationen lå i, at pigens to hoveder var forbundet med de samme pulsårer. Desuden skulle det hul, som operationen efterlod, lukkes med dele af hud og væv fra pigens egen krop. Det var et hold af 18 læger, som gennemførte operationen, ledet af Jorge Lazareff, som for to år siden havde succes med at skille to guatemalanske, siamesiske tvillinger. Udgifterne til denne operation betales af organisationen Cure International. Ikke plads nok til hjernen Pigens ekstra hoved voksede hurtigere end hendes "eget" hoved, og hvis ikke operationen var blevet foretaget, ville pigens hjerne ikke få plads nok til at udvikle sig normalt. Desuden oplyser lægerne, at pigen om blot tre måneder ikke ville være i stand til at løfte sit hoved, fordi det ville være for tungt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00




























