Mere opmærksomhed omkring danske efterretningskilder

Skønt regering og opposition står stejlt over for hinanden i spørgsmålet om behovet for en undersøgelse af den danske krigsdeltagelse i Irak, er de enige om, at efterretningskilder i fremtiden skal underkastes en kritisk vurdering, før der tages beslutninger om dansk militæraktion. »Naturligvis gør det generelt altid indtryk, når man diskuterer værdien, lødigheden og nøjagtigheden af de underretninger, der kommer fra efterretningstjenesterne. Vi er nødt til som regering at kunne have tillid til, at de informationer, der kommer fra efterretningstjenesterne, er i orden. For hvilket andet grundlag har vi ellers at handle på«, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen på sit ugentlige pressemøde. Han afviser en dansk undersøgelse, da regeringens beslutning ifølge Anders Fogh Rasmussen ikke hvilede på hverken den danske, britiske eller amerikanske efterretningstjeneste. Troværdigheden skal vurderes Efter den amerikanske og britiske beslutning om at undersøge grundlaget for at gå i krig i Irak - især efterretningsoplysningerne - kræver Socialdemokraterne og Det Radiale Venstre nu en undersøgelse af de efterretningskilder, den danske regering havde til rådighed forud for beslutningen om at bidrage til den internationale koalition. Jeppe Kofod, Socialdemokraternes udenrigsordfører, mener, at regeringen op til beslutningen skabte et billede af en overhængende fare for, at Saddam Hussein ville bruge masseødelæggelsesvåben. Derfor ønsker han alle regeringens efterretningsoplysninger lagt frem - også for en vurdering af oplysningernes troværdighed. Selvransagelse »Efter 11. september 2001 har det vist sig, at efterretningsoplysninger ofte har været fejlagtige og bygget på anden- eller tredjehåndsudsagn. Det er en alvorlig beslutning at sende et land i krig. Der er behov for en selvransagelsesproces, der forhåbentlig kan føre til bedre efterretningsoplysninger«, siger han. Men de to tidligere regeringspartier får ikke noget ud af at vise tænder i denne omgang. Dansk Folkeparti står ved regeringens side og mener ikke, at de to store allierede landes beslutning om at blotlægge efterretningsgrundlaget ændrer ved den danske beslutning. Med eller uden undersøgelse mener den radiale ordfører, tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R), at forløbet denne gang vil mane enhver kommende regering til eftertanke. »Den langsigtede virkning af det her er, at der vil være skærpet opmærksomhed overfor, om man får rigtig besked fra efterretningskilderne. Der vil blive stillet skrappere krav til dokumentation. Det er den positive lære af Irakkrigen - at det her kommer ikke til at gentage sig«, siger han. Både S og R bebuder, at der vil komme en Irakundersøgelse, hvis de to partier vinder næste valg.