Danske børn leger bedst i Europa

Danske børnehaver klarer sig overordentlig godt i internationale sammenligninger og bliver ligefrem fremhævet som et skoleeksempel af OECD, de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation. Men på de helt centrale punkter - pris og pædagogisk linje - er Danmark på vej til at efterligne de andre lande, hvilket ærgrer det pædagogiske miljø herhjemme. Værd at efterligne I en rapport fra OECD understreges det, at den nordiske tanke om 'det hele menneske' er værd at skele til for andre europæiske lande som Frankrig, Spanien, Portugal og de engelsktalende lande. Eksperter i både EU og FN's organisation for uddannelse og videnskab, UNESCO, bakker op om idéen om helhedssynet på børn i institutioner. »I de nordiske lande har man et meget mere bredt syn på barnets behov. Det handler ikke kun om at kunne læse og regne, men om at udvikle fantasi og selvtillid«, siger John Bennett, projektleder for uddannelse i OECD. Forslag Men regeringen har fremsat forslag om at indføre mere læring i børnehaven og vurderinger af børnene, inden de når skolealderen. »Det er en uheldig udvikling. Det virker, som om vi lærer de andre landes dårlige vaner frem for at pleje de gode linjer, vi får så meget ros for«, siger Stig Lund, konsulent for BUPL. For EU er det centrale målsætninger, at kvinderne skal ud på arbejdsmarkedet, og at de kommende generationer skal kunne begå sig i den nye vidensøkonomi. Gode børnehaver til en overkommelig pris slår således to fluer med ét smæk. Høje priser Prisen på en institutionsplads er imidlertid høj i Danmark. Og stigende, hvilket strider mod EU's anbefalinger om at lette tilgangen til institutionspladser. I Danmark såvel som i det øvrige Norden og Tyskland har man tradition for at betragte børn i institutioner som en social opgave, mens man i mange andre EU-lande som Frankrig, Spanien og Storbritannien anser det som et uddannelsesforløb, hvor barnet skal modtage undervisning og vurderes. Kvalifikationer Ifølge Stig Lund fra pædagogernes fagforbund, BUPL, betyder det, at små børn kan risikere at 'dumpe' i børnehaven. Det kan man forvente, at også Danmark inden længe kan se frem til, mener han. På trods af udsigten til forandring fremhæver OECD de danske pædagogers høje faglige kvalifikationer. Man er også tilfreds med, at de fleste danske børn har mulighed for at komme i daginstitution, trods vanskeligheder med at få pladser i visse kommuner. »Det danske system fungerer generelt godt. I et land som Storbritannien er det ofte dårligt uddannede mennesker, der ansættes til en ringe løn. Desuden er der ikke plads til alle«, siger John Bennett. Kvinder i job Når EU siden slutningen af 1980'erne har interesseret sig for daginstitutioner, selv om det ikke er omfattet af EU-traktaten, hænger det sammen med et ønske om at øge antallet af kvinder på arbejdsmarkedet. Det er ingen tilfældighed, at kvindernes erhvervsfrekvens er høj i lande med gode pasningstilbud. Et andet problem er fødselsraterne. For få uger siden helligede de tyske ugeaviser Die Zeit og Der Spiegel deres forsider dette tema. For Tyskland er ved at udvikle sig til en »oldingerepublik«, hed det på forsiden af Der Spiegel, og en af forklaringerne er igen manglen på ordentlige pasningsmuligheder. Det samme er tilfældet i Italien, hvor fødselsraten er helt i bund, og hvor kvindeorganisationer i det stærkt industrialiserede Norditalien nu i mange år har efterlyst pasningsmuligheder. Det har de ikke fået, og de norditalienske kvinder er gået i fødselsstrejke. Billedet er helt anderledes i Danmark. For på trods af de høje priser på dagsinstitutioner er Danmark det land i EU, hvor flest mødre med børn under seks år er i arbejde. Hele 84 procent af de danske mødre med børn før skolealderen har et arbejde, mens det samme kun gælder for 41 procent af de spanske og 45 procent af de italienske mødre. Den danske model for daginstitutioner er én blandt mange. I flere lande finder pasningen af børn fra cirka to til tre år sted inden for rammerne af skolevæsenet. Få udfordringer I Frankrig modtager de såkaldte ecoles maternelles, 'moderskoler', børnene, når de er renlige. Formen er mere organiseret og struktureret end i en dansk børnehave. Danske og franske kritikere mener, at der bliver lagt for meget vægt på skoleprægede aktiviteter, mens man finder sydeuropæiske pædagoger, som betragter de danske børnehavers tilbud til børnene som meget løse og med for få udfordringer. I lande som Frankrig og Belgien er disse tilbud gratis, og personalet er uddannede lærere med speciale i småbørnspædagogik. Men der er også private tilbud med andre former for pædagogik, ligesom pasningen af de helt små fra tre måneder til to år er privatiseret i det meste af Europa. Vuggestuer efter dansk mønster eksisterer, men er en mangelvare næsten overalt.