Sæddonorer mister anonymitet

Britiske børn, der er undfanget ved hjælp af sæd eller æg fra en donor, skal fremover sidestilles med adopterede børn og have mulighed for at spore deres biologiske ophav. Vicesundhedsminister Melanie Johnson meddelte i går, at regeringen ændrer reglerne for børnenes skyld, vel vidende, at det øger efterspørgslen efter udenlandsk donorsæd. Storbritannien følger dermed Sverige, Norge og Holland i det etiske spørgsmål, som også i flere omgange har været til debat i Danmark. Danmark holder stadig fast i, at sæddonorer, hvis sæd bliver brugt i Danmark, har ret til at være anonyme. Ret til oplysninger De nye britiske regler træder i kraft om halvandet år og vil betyde, at børn har ret til at søge oplysninger om deres biologiske ophav, når de selv er fyldt 18. Men ligesom for de biologiske forældre til bortadopterede børn har sæd- og ægdonorer ikke noget juridisk ansvar over for børnene og kan heller ikke tvinges til at møde dem. »Der er en voksende opfattelse af, at mennesker, der er undfanget efter en donation, ikke skal behandles så forfærdeligt forskelligt fra adopterede. Det er jeg enig i. Donorerne får ikke noget ansvar, ikke mere end de har nu, for de juridiske og økonomiske forhold for de børn, de har været med til at skabe. Men det betyder, at der en dag kan komme et barn og banke på døren,« forklarede vicesundhedsminister Melanie Johnson i går på en konference om spørgsmålet. De nye britiske regler kommer efter en to år lang høring, hvor den britiske myndighed, der regulerer den slags spørgsmål om etik og menneskelig forplantning, blandt andet også har besøgt den store danske sædbank Cryos i Århus. Da der i forvejen er mangel på britiske sæddonorer har Cryos allerede en begrænset eksport til Storbritannien. Men direktør Ole Schou er indstillet på, at den eksport må stoppe, selv om det formentlig ikke vil være i strid med dansk lovgivning, hvis Cryos giver oplysninger om donor til sæd, der bliver solgt til eksport. Men direktøren vurderer, at kun 15 procent af de donorer, Cryos har i dag, vil være interesserede i at kunne spores af deres afkom, og han vil helst undgå at skræmme donorer væk ved at skabe usikkerhed om anonymiteten. Ifølge dansk lovgivning er donorer af æg og sæd sikret anonymitet. Men i Sundhedsministeriet tolker man loven sådan, at anonymiteten kun er sikret for forplantningsmateriale, der bliver anvendt i Danmark. Dansk donorsæd eksporteret til for eksempel Storbritannien vil derfor formentlig ikke være omfattet af samme garanti, og de britiske myndigheder ventes at stille krav om, at også importeret sæd skal opfylde de nye regler. Mangel Britiske eksperter forventer, at der fremover bliver endnu større mangel på britiske donorer, og at mange potentielle forældre til donorbørn også vil være utilfredse med, at de kan blive nødt til at fortælle deres børn noget, de helst havde bevaret som en hemmelighed. »Nogle af mine patienter er bekymrede for udsigten til, at deres børn vil kunne spore deres ophav. Jeg havde så sent som i går en, der spurgte til muligheden for at tage til udlandet i stedet« siger en af Storbritanniens førende fertilitetslæger, Paul Serhal, til Politiken. Danske Cryos regner også med, at en britisk lovændring kan betyde flere britiske kunder. Sådan har mønsteret været, efter at Sverige, Norge og Holland har ændret deres lovgivning. »Det er en meget snæversynet politik at fjerne anonymiteten. Når man ikke kan skaffe donorer nok i et land, så tvinger man folk i det, vi kalder fertilitetsturisme. Siden Sverige ændrede loven i 1985 har der været en voldsom trafik af svenske patienter til Danmark,« siger Ole Schou.