Taiwans præsident provokerer Kina

Taiwans præsident, Chen Shui-bian. - Foto: AP
Taiwans præsident, Chen Shui-bian. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Taiwans præsident, Chen Shui-bian, fremlagde fredag i en tv-tale, hvilke spørgsmål de taiwanske vælgere vil blive stillet over for ved en omstridt folkeafstemning i forbindelse med præsidentvalget 20. marts. Dels bliver de spurgt, om Taiwan bør øge sit antimissil-forsvar, hvis Kina fortsat nægter at fjerne de raketter, der peger mod øen, som Kinas regering opfatter som en løsreven provins. Dels bliver de helt bredt spurgt, om de ønsker et fredeligt stabilt forhold til det store naboland inde på fastlandet. Kineserne er vrede over afstemning Chen Shui-bians idé om at holde en folkeafstemning har vakt stor vrede i Kina, hvor man frygter, at han vil kunne finde på at holde en anden folkeafstemning i fremtiden om taiwansk uafhængighed fra Kina. Også USA har kraftigt advaret Chen Shui-bian mod at provokere unødigt ved at gå videre med sine folkeafstemniingsplaner. Chen Shui-bian er ifølge de fleste meningsmålinger i stor fare for at tabe præsidentvalget til oppositionslederen Lien Chan, som står for en langt blødere linje over for Kina. Derfor vil det klart være i hans interesse at provokere en konfrontation med Kina, som ventes at få de taiwanske vælgere til at samles omkring deres siddende præsident.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her