Så kom det med spænding imødesete lovforslag, der skærer igennem en af de mest vedvarende kontroverser i Frankrig: muslimske hovedtørklæder i skolerne. Undervisningsministeriet offentliggjorde onsdag lovforslaget, der fra næste semesterstart i september vil forbyde »tegn og beklædning, der synligt manifesterer elevernes religiøse tilhørsforhold«. Forbud rammer alle religiøse tegn Ministeriet præciserer, at forbuddet vil gælde alle religiøse tegn, både »det muslimske hovedtørklæde - uanset dets betegnelse - den jødiske kippa og kristne kors af overdrevne dimensioner«. Loven vil også række ud i de franske oversøiske besiddelser, f.eks. Mayotte og Ny Kaledonien hvor man ellers har forsøgt at gøre opmærksom på, at hverken muslimske hovedtørklæder eller anden religiøs beklædning nogensinde har været et stridsspørgsmål. Et stridsspørgsmål er det til gengæld i den europæiske del af Frankrig. Her har den fundamentalistiske muslimske organisation UOIF opfordret alle landets muslimer til at gå i protestmarch 17. januar for at demonstrere mod det kommende forbud. »Forbuddet rammer hverken jøder eller kristne, men kun muslimer«, siger organisationens formand Lhaj Thami Breze til dagbladet Metro. Advarer mod demonstrationer Formanden for Det franske muslimske råd, lederen af Mosquée de Paris, den moderate Dalil Boubakeur, fraråder derimod sine trosfæller at tage del i demonstrationen i næste uge. »Religiøse demonstrationer er en meget farlig ting. Jeg vil ikke gå på gaden i næste uge, og jeg vil heller ikke råde mine muslimske brødre til at skræmme borgerne to måneder før regionalvalgene«, siger Boubakeur til Le Parisien. Boubakeur frygter, at det vil give højrenationalisten Jean-Marie Le Pens parti, Front National, ekstra vind i sejlene til regionalvalgene i marts.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























