Europas vilde rensdyr truet

Lyt til artiklen

Julen er de tamme rensdyrs store årstid. Men det ser mindre muntert ud for deres artsfæller i den fri natur, for Europas sidste bestande af vildtlevende rensdyr er i fare. De naturlige levesteder for vilde rener i det sydlige Norge trues af vej- og dæmningsbyggeri, fjeldhytter og vandkraftværker, skriver det videnskabelige tidsskrift New Scientist. Menneskelig aktivitet er en trussel Antallet af vildrener i disse områder er siden 1960'erne halveret, så der nu er 30.000 tilbage. De er opdelt i 24 isolerede grupper, og hvis udviklingen og tilbagegangen fortsætter i samme tempo, vil der antagelig kun være plads til 15.000 dyr i 2020, anslår FN's Miljøprogram, UNEP. Miljøforkæmpere advarer om, at den menneskelige aktivitet i hidtil uberørte områder vokser med så stor hast, at både vilde og tamme rener en dag kan gå en lignende skæbne i møde tværs over den arktiske tundra og taiga. Christian Nellemann fra UNEP's kontor i Arendal, Norge, har sammen med kolleger dokumenteret de norske rensdyrs voldsomme tilbagegang. Mindre plads giver mindre mad For at slippe bort fra store byggeprojekter klumper dyrene sig sammen på stadig mindre arealer, hvor forsyningen med de mosser, som dyrene spiser, også bliver mindre og mindre. »Situationen i Norge er ganske kritisk. De har mistet 50 procent af deres levesteder på 50 år«, siger Christian Nellemann til New Scientist. Nellemann og hans hold har overvåget renbestanden før, under og efter et årti med store infrastrukturprojekter fra 1977 til 1987. De opdagede, at de vilde rener flygter fra alle områder, der ligger inden for fire kilometer fra nye veje, elektricitetsledninger, dæmninger eller fritidshytter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her