Libyen har videregivet detaljerede oplysninger om flere hundrede al-Qaeda-medlemmer og andre islamiske ekstremister som led i en aftale, der skulle sætte punktum for landets æra som en isoleret nation. Afsløringen kom, netop mens den britiske premierminister, Tony Blair, og USA's præsident, George W. Bush, fejrede den diplomatiske triumf oven på fredagens dramatiske meddelelse om, at Libyen havde opgivet sit atomvåbenprogram. Omfattende netværk Den britiske udenrigsminister, Jack Straw, roste den libyske diktator, Moamar Gaddafi, for at have udvist »stor statsmandskunst« ved at droppe våbenprogrammet, men den britiske og amerikanske regerings helt store gevinst efter to års intensive forhandlinger er adgangen til materiale fra en af verdens største og mest frygtede efterretningstjenester. Libyen har et omfattende netværk af filialer i Afrika og Mellemøsten. Mange af dem er et levn fra de nationalistiske kampe i den postkoloniale periode og under den kolde krig. Gennem de seneste to år har den britiske efterretningstjeneste, MI6, organiseret en række ekstraordinære møder med deltagelse af den amerikanske efterretningstjeneste, CIA, og den libyske efterretningstjeneste. Under møderne, som blev afholdt i Storbritannien, har Libyen indvilliget i at videregive efterretninger og lovet at opgive sit atomvåbenprogram imod en ophævelse af USA's hårde økonomiske sanktioner mod landet. Terroristbagmand Det er desuden kommet frem, at den libyske forhandlingsleder, Musa Kousa, er en tidligere erklæret fjende af Storbritannien. Han er blevet anklaget for at stå bag international terrorisme og organisere den libyske støtte til den irske undergrundshær, IRA. Det var ikke desto mindre Musa Kousa, der i sidste uge forhandlede de sidste detaljer i planen på plads under mødet med fremtrædende repræsentanter for det britiske udenrigsministerium og MI6 i Londons berømte Travellers Club. En forbløffende kovending for en mand, der i 1980 blev erklæret persona non grata af den daværende viceudenrigsminister, Ian Gilmour. Vrede eksillibyere Aftalen med Libyen er resultatet af to års vedvarende forhandlinger, der blev indledt umiddelbart efter al-Qaedas angreb på World Trade Center i New York. Den første del af forhandlingerne sikrede erstatning til de efterladte efter attentatet mod et amerikansk passagerfly over den skotske by Lockerbie i 1988. Libyske systemkritikere i London frygtede i weekenden for deres fremtid og udtrykte rædsel over, at Musa Kousa frit kan rejse ind i Storbritannien. »Det er en fuldstændig rystende politik, der bliver ført. Briterne og amerikanerne var villige til at gå i krig for at vælte Saddam, men de har nu gladelig føjet Gaddafi, der er præcis lige så tyrannisk og undertrykkende«, sagde Ashur Shamis, der har stiftet oppositionspartiet Den Nationale Front for Libyens Befrielse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























