Frankrig vil forbyde tørklæder i skolerne

Frankrigs præsident, Jacques Chirac, skar igennem den ophedede debat om muslimske hovedtørklæder i franske folkeskoler og gymnasier og udtalte sin klare støtte til et totalt forbud inden næste skoleår. »Klæder eller insignier, der på synlig måde manifesterer et religiøst tilhørsforhold, bør forbydes i vore offentlige skoler og gymnasier«, sagde Jacques Chirac i en 45 minutter lang tv-transmitteret tale. »Det muslimske hovedtørklæde - uanset hvad man kalder det - den jødiske kippa eller overdimensionerede kors hører ikke hjemme i de offentlige skoler«, sagde han. Bred støtte i befolkningen Den borgerlige franske regering ventes at fremsætte et lovforslag, der er i overensstemmelse med Chiracs holdninger, så betids, at et forbud kan træde i kraft, før næste skoleår begynder. Et sådant forbud nyder en bred støtte i den franske befolkning, allerede før det er vedtaget. Ifølge den seneste meningsmåling fra analyseinstituttet CSA offentliggjort i dagbladet Le Parisien går 69 procent af franskmændene ind for et totalt forbud. Den franske præsident påpegede, at forbuddet også bør gælde offentligt ansatte funktionærer, der bør være »helt og aldeles neutrale og ikke kunne mistænkes for hverken at favorisere eller at forfordele nogen ud fra deres personlige overbevisning«. Diskrete symboler er ok Han understregede dog samtidig, at det stadig bør være tilladt at bære mindre, diskrete symboler, som f.eks. davidsstjerner, små kors eller Fatimas hånd. Den med spænding imødesete tv-tale var på mange punkter en næsten ordret gentagelse af sidste uges rapport fra den såkaldte verdslighedskommission, som også anbefalede et decideret forbud mod religiøse tegn i skolerne. Dog afviste Chirac rapportens overraskende forslag om at gøre de henholdsvis jødiske og muslimske helligdage Yom Kippur og Eid-al-Kabir til nationale helligdage. Til gengæld skal elever ikke straffes, hvis de vælger at holde disse helligdage, og ingen eksaminer skal nogensinde lægges på disse dage. Forslaget om helligdagene var det eneste i rapporten, som bragte regeringen i en pinlig knibe, fordi den netop har afskaffet pinsen som fridag som led i finansieringen af pensionsreformerne. Selv om mediernes fokus har været på det muslimske hovedtørklæde, indeholdt såvel Chiracs tale som verdslighedsrapporten flere forslag, der skulle forstærke verdsligheden i Frankrig, »der er afgørende for den sociale fred og nationale sammenhæng«. Det skal blandt andet ske ved at styrke integrationen. Vil af med ghettoer Chirac påpegede, at en af hans største politiske prioriteter er at komme ghettoiseringen til livs og at nedbryde »den mur af stilhed og ligegyldighed, der omgiver den diskrimination, som unge immigranter udsættes for, når de søger arbejde, bolig eller blot forlystelser«. Han understregede, at den franske lighed også indebærer »lige chancer« i livet, og derfor vil han også fra årsskiftet etablere en uafhængig instans, der skal bekæmpe alle former for racisme. Den franske præsident understregede samtidig, at ligheden mellem kønnene er en ufravigelig del af lighedsbegrebet og et af det franske samfunds mest urokkelige principper. Derfor bør det franske samfund »under ingen omstændigheder tillade, at nogen afviser at blive behandlet på hospitalet af en læge af modsat køn«. »I sidste ende handler det om, mine damer og herrer, hvilket Frankrig vi ønsker for os selv og vore børn«, sagde den franske præsident højtideligt foran godt 400 tilhørere.