Blodhævn blusser op i Irak

Efter pågribelsen af den irakiske diktator, Saddam Hussein, har der de sidste døgn været tegn på, at en række interne opgør mellem de religiøse og politiske fraktioner i landet for alvor er ved at blusse op. I onsdags blev et shiamuslimsk medlem af det amerikansk-udpegede regeringsråd Muhammad al-Hakim myrdet uden for sit hjem i Bagdad. Han havde i forvejen modtaget trusler på livet fra kredse, der støtter Saddam Hussein. »Drabet på al-Hakim viser, at Saddams støtter stadig modtager penge til at begå drab på vore folk. De vil ikke lade våbnene tie og gå ind i en politisk dialog om landets fremtid«, sagde den shiamuslimske redaktør og medlem af SCIRI, Adil Abdul Mahdi, torsdag i en kommentar. Blodhævn SCIRI står for Det Øverste Irakiske Islamiske Revolutionsråd, en af de bedst organiserede shiamuslimske organisationer, der kontrollerer den såkaldte Badr-milits, der i betydelig udstrækning har kontrollen med det centrale Irak omkring de hellige byer Najaf og Karbala. Og netop i Najaf blev der også i onsdags begået et politisk motiveret drab. Her blev et tidligere ledende medlem af Saddam Husseins Baathparti i byen Ali al-Zalimi likvideret på åben gade på en facon, der havde alle blodhævnens tegn. »Folk bevæbnet med geværer omringede ham og slog og skød ham. Han spillede en vigtig rolle i undertrykkelsen af shiamuslimerne efter den første Golfkrig i 1991«, oplyste en talsmand for SCIRI til Reuters. Det var i Najaf, at SCIRI's leder, ayatollah Mohammed Bakr al-Hakim, i august blev dræbt sammen med omkring 80 andre, da en voldsom bilbombe eksploderede uden for en moské efter fredagsbønnen. For godt to måneder siden afgav amerikanske styrker kontrollen med sikkerheden i det centrale Irak til en polskledet division. Den forsøger at støtte sig til de lokale ledere for at holde situationen under kontrol og øge sikkerheden for befolkningen, hvilket hidtil er lykkedes i betydeligt omfang. Flere fraktioner Shiamuslimerne, der udgør omkring 60 pct. af Iraks befolkning, er delt i flere fraktioner. Nogle ønsker en religiøs statsdannelse, andre medgiver, at en demokratisk regering med regionalt selvstyre og respekt for religiøse traditioner nok er den eneste udvej for at undgå en opsplitning af landet. Shiitternes mest respekterede leder, ayatollah Sistani, har opretholdt en delvis forbindelse til den amerikanskledede administration af landet, CPA, med Paul Bremer i spidsen. Hans udtalelser på det seneste har dog været en stadig skarpere kritik af, at ansvaret for landets ledelse ikke overdrages til irakerne selv. Flere lokale eksperter pegede torsdag på, at efter Saddam Husseins tilfangetagelse er der nu åbnet op for en intern magtkamp om, hvem der skal have adgang til magtens håndtag fremover. Og her vil shiitterne, der har været undertrykt af det sunnimuslimske mindretal i hele Iraks moderne historie, nu kræve deres ret.