Forsvarsalliancen NATO er og bliver det eneste realistiske grundlag for både fælles forsvar og internationale fredsoperationer, som europæerne har. Det var det vigtigste signal for George Robertson at få sendt af sted, da Politiken besøgte NATO's afgående generalsekretær på en fredag, da Europas tre stormagter efter måneders vanskelige forhandlinger var blevet enige om næste skridt i EU s militære udvikling. 'EU kan realistisk ikke klare store militære opgaver' »Jeg glæder mig over aftalen, fordi den er i balance med NATO, og jeg i princippet tror meget på Europa. Men når det gælder forsvar, så skal man ikke regne med, at EU's videre udvikling bliver hverken nem eller hurtig«, siger Robertson. »Idéen om, at EU alene skulle kunne klare store militære operationer i verdens kriseområder, er ikke realistisk nu. En række europæiske lande skal levere mange flere ressourcer, hvis det nogensinde skal kunne lade sig gøre«, siger han. Tyskland og Frankrig skruer ned Der er flere grunde til, at den iltre skotte alligevel er glad for, at Storbritannien har fået overbevist amerikanerne om at acceptere, at EU skaber sit eget militære planlægningskontor. Først og fremmest er det vigtigt for George Robertson, at Frankrig og Tyskland er gået med til at drosle ned på meget ambitiøse planer om et stort militært hovedkvarter til EU i Bruxelles. »Den plan er droppet nu. Det bliver slået fast i forslaget fra Frankrig, Tyskland og Storbritannien, at der ikke er tale om noget permanent hovedkvarter. Det er en lille planlægningsenhed, som i samarbejde med NATO støtter det af de tre store lande, der tager ansvar for en operation«, siger han. Intet formål med store hovedkvarterer »Der vil helt sikkert være folk i Paris eller andre steder, der drømmer om, at det kan vokse til et større EU-hovedkvarter en dag. Men den nye aftale fastslår præcist, at det ikke er planen, og det vil ikke være muligt at få alle EU-landene til at godkende noget større«, siger Robertson og tilføjer: »Det tjener jo intet formål at bygge store hovedkvarterer, når man ikke har de soldater og det materiel, der skal til at udføre planerne. Og når vi nu har både ressourcerne og erfaringen i NATO, hvorfor i alverden skulle Europa så ikke benytte sig af det?«. Klarere kommandovej NATO's generalsekretær er også godt tilfreds med, at de tre største EU-lande sammen med det italienske formandskab lægger op til, at forsvarsalliancens rolle som grundlag for Europas sikkerhed vil blive skrevet klarere ind i unionens forfatning. »Vores aftale med EU præciserer i forvejen, at unionen kun kan lede militære operationer med materiel udlånt af NATO, hvis alliancen som helhed ikke ønsker at engagere sig. Men det har ikke stået helt klart, hvordan og hvornår NATO skal spørges. Det kommer det til nu«, siger George Robertson. NATO i EU-traktat »Som det ser ud nu, vil NATO's enestående position blive skrevet ind i Europas forfatning. Det er faktisk første gang, det bliver slået fast i en EU-traktat«, siger han. NATO-chefen betragter også aftalen som et tegn på, at både europæere og amerikanere er ved at lægge den gensidige mistro bag sig, som blev skabt om krigen i Irak. De oprindelige planer om et europæisk militærhovedkvarter kom frem i april, netop som lederne af Frankrig og Tyskland profilerede sig som de stærkeste modstandere af den amerikansk-britiske invasion. »Derfor blev striden om Irak viklet ind i debatten om de europæiske planer. Vi er nogle, der har måttet bruge meget tid på at få de to ting viklet ud af hinanden igen. Jeg har talt med meget store bogstaver både i USA og andre steder«, siger Robertson. 'Sårene er ved at heles' »Nu tror jeg, at sårene er ved at heles. Og det er afgørende, for intet kan erstatte samarbejdet mellem USA og Europa. Den amerikanske regering var i forvejen skeptisk over for NATO s brugbarhed, og jeg var nervøs for, at det ville ende i splittelse«, siger han. Den risiko anser George Robertson for afværget nu, men han advarer om, at det hurtigt kan gå den anden vej igen. »Hvis Europa bruger store ord uden at levere flere militære investeringer i NATO, mister EU indflydelse i USA. Og andre steder for det er farligt at give indtryk af, at man kan klare kriseopgaver, hvis man i realiteten ikke er i stand til det«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























