Lange udsigter til nye forhandlinger om forfatning

Ingen skal vente at se Europas forfatning rejse sig som en Fugl Føniks af asken i den nærmeste fremtid. Mens lederne fra flere store EU-lande forsøger at nedtone weekendens bragende forhandlingsfiasko, så er tonen mærkbart mere nøgtern i det land, der om 14 dage overtager unionsformandskabet efter Italien. »Det er alt for tidligt at sige, hvad vi kan nå at gøre«, lød det lørdag aften fra Irlands premierminister, Bertie Ahern, der overtager formandskabet efter nytår. Ingen irsk optimisme Han lovede kollegerne fra de andre europæiske lande at indlede »konsultationer« om forfatningens videre skæbne i det nye år, men irerne er ikke optimistiske. »I første omgang venter vi på et papir fra italienerne, der beskriver status i forhandlingerne. Det må vi se på, før vi kan vide præcist, hvad vores opgave bliver«, siger den irske regerings talsmand, Joe Lennon, til Politiken. Derefter regner irerne med at bruge »et par måneder« på kontakter til de forskellige lande, formentlig bare telefonisk og uformelt. Bertie Ahern vil først på EU's forårstopmøde 25.-26. marts næste år aflægge rapport om, hvad han anser for muligt. Foråretsfesten aflyst Foråret næste år skulle ellers have været et sandt show af europæisk familieidyl, hvor det irske formandskab ville have rejst rundt og præsenteret det store, nye Europas forfatning i alle hovedstæderne. Efter den formelle indtrædelse af 10 nye lande i unionen 1. maj skulle det hele kulminere i en pompøs underskrivelse af forfatningen på Europadagen 9. maj - naturligvis i Rom, hvor det europæiske samarbejde blev grundlagt med den første traktat i 1957. Nu er stemningen noget mere slukøret. »Der kan næppe nås ret meget før vores afsluttende topmøde i juni. Vi vil naturligvis gøre et seriøst forsøg på at skabe fremskridt, men forhandlingerne kan sagtens fortsætte langt ind i det efterfølgende hollandske formandskab. Måske endnu længere«, siger Joe Lennon. Persson taler om 2005 Den forudsigelse passer godt sammen med, at blandt andre Sveriges statsminister, Göran Persson, i weekenden talte om nye forfatningsforhandlinger, der måske kan fortsætte helt til 2005. Så lang en pause vil ikke lamme EU-systemet i teknisk eller juridisk forstand. Som grundlag for beslutninger i EU's ministerråd gælder en revideret version af Amsterdamtraktaten indtil 1. januar 2005, hvor Nicetraktatens stemmeregler træder i kraft. Selv hvis forfatningen var blevet vedtaget nu, skulle dens nye regler først gælde fra 2009. Manglende vilje til at bøje ind Men hvor der ikke er tale om en systemkrise, så er den politiske krise meget reel, fordi sammenbruddet udstiller en grundlæggende mangel på vilje til kompromis i flere centrale lande - især Frankrig, Polen og Spanien. »De færreste tror på, at krisen kan løses før tidligst ved afslutningen af det hollandske EU-formandskab i andet halvår 2004, måske først i 2005«, siger John Palmer, politisk direktør i den uafhængige Bruxelles-tænketank European Policy Centre. »Men meget vil afhænge af marts måneds valg i Spanien, hvor regeringsleder José Maria Aznar træder tilbage. Måske vil der også komme et regeringsskifte i Polen«, siger han.