Topmødefiasko giver frygt for politisk Berlinmur i EU

Lyt til artiklen

Ungarns regeringsleder samlede med historisk tæft mange bekymrede tanker, da han efter weekendens fejlslagne EU-topmøde sagde, at fiaskoen i forhandlingerne om en europæisk forfatning risikerer at skabe »en ny Berlinmur« i fremtidens europæiske samarbejde. Den dramatiske bemærkning fra Peter Medgyessy dækker over en reel udsigt til, at Frankrig og Tyskland nu vil forsøge at trække en række lande med sig i en pionérgruppe, der på forskellige politiske områder vil gå længere end resten af unionen. »Hvis vi ikke når til konsensus i den nærmeste fremtid, så vil et Europa i to hastigheder dukke frem. Det ville være den logiske konsekvens af sådan en endegyldig fiasko«, sagde Tysklands forbundskansler, Gerhard Schröder, da forhandlingerne var brudt sammen i lørdags. Store forskelligheder Den franske præsident, Jacques Chirac, talte endnu mere begejstret om den model som en mulighed for at skabe »bedre og hurtigere« fremgang for det europæiske samarbejde, i første omgang på områder som forsvar, politisamarbejde og udlændingepolitik. Selv om Chirac temmelig demonstrativt understregede det rigtige i den udvidelse, der fra 1. maj næste år får EU til at vokse til 25 lande med tilsammen cirka 450 millioner indbyggere, så beskrev han det samtidig som et problem, at samfundene i den store union bliver meget forskellige. Risiko for tab af indhold Lederne af unionens to største lande var så hurtigt ude med den konklusion, at det rundt omkring i Europa bliver betragtet som et klart signal om et endegyldigt brud med tanken om en homogen og solidarisk union for alle. »Der er en risiko for, at udvidelsen tømmes for reelt indhold, fordi der risikerer at opstå en hård kerne, som vil fortsætte integrationen, mens en mere løs periferi - blandt andet en række af de nye medlemslande - vil stå udenfor«, siger den anerkendte franske forsker Dominique Moïsi til Politiken. »Viljen til at lave et EU i to hastigheder eksisterede allerede inden topmødet som en strategi, der skulle beskytte visse lande mod en udvidelse, der kan blive en smule ukontrolleret«, siger Moïsi, der er tilknyttet det franske institut for internationale forhold, IFRI. Nye planer på vej Politisk direktør John Palmer fra Bruxelles-tænketanken European Policy Centre er enig: »Nye fremtidsplaner vil gradvist dukke op, og de vil næsten helt sikkert indeholde en form for Europa i to hastigheder«, siger han. Allerede inden, de europæiske ledere forlod det kaotiske topmødecenter i Bruxelles lørdag aften, svirrede det i luften med rygter om en fælles erklæring fra det europæiske samarbejdes seks grundlæggere: Frankrig, Tyskland, Italien og Beneluxlandene. Den kom ikke. Søndag aften gættede nogle iagttagere på en fælles erklæring om kernesamarbejde mandag eller tirsdag, men de konkrete planer er endnu meget usikre. Skepsis i Italien og Holland Det skyldes blandt andet, at mens Belgien og Luxembourg stort set er parate til at følge de to stormagter i tykt og tyndt, så er holdningen i både Italien og Holland mere skeptisk. Italienerne valgte ligesom Danmark at støtte USA under krigen i Irak, og den hollandske regering er rasende på Frankrig og Tyskland over de to landes brud på euroens regler om budgetdisciplin. Ikke desto mindre vil andre lande som for eksempel Grækenland utvivlsomt være klar til at følge en gruppe af frontløbere. Rygterne om erklæringer og konkrete planer fik i weekenden nogle til at gætte på, at den udvikling hele tiden har ligget i baghovedet på Chirac og Schröder. Tror ikke på komplot »Jeg ved ikke, om jeg tror på et sådant komplot, men sammenbruddet i topmødeforhandlingerne kan være et kærkomment påskud for nogle lande - blandt andre Frankrig og Tyskland - til med en vis legitimitet at fortsætte i en snævrere kreds«, siger Dominique Moïsi fra IFRI i Paris. Også i det kommende irske EU-formandskab er der bekymring for, at unionen er på vej til splittelse. »Det må vi forsøge at undgå, hvis vi kan. Det vil ikke være i unionens interesse«, siger Joe Lennon, talsmand for Irlands regering, der overtager formandskabet til nytår. Modstand fra Spanien og Polen Tankerne om et flersporet EU bliver også mødt med vred modstand fra Spanien, Polen og en række små lande. Men det vil næppe kunne bremse den udvikling, der nu er sat i gang. »Vi vil i de kommende måneder tage kontakt til andre lande, der ønsker at accelerere den europæiske integration«, sagde den belgiske ministerpræsident, Guy Verhofstadt, i weekenden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her