Irakere vil selv dømme Saddam Hussein

Hvis det står til det irakiske regeringsråd, så vil Iraks tidligere diktator Saddam Hussein igen kunne optræde i det rum, hvor han i sine velmagtsdage modtog gaver fra udenlandske besøgende. Forskellen vil blot være, at Hussein denne gang vil sidde i et træbur over for en række irakiske dommere, som vil stille eksdiktatoren til regnskab for hans blodige forbrydelser. Juridisk situation er uklar Den amerikanske besættelsesmagt i Irak har endnu ikke bestemt, hvad der skal ske rent juridisk med Hussein, men det af USA indsatte regeringsråd er ikke i tvivl. Irakerne selv skal stå for retsopgøret mod fortiden. Timingen må siges at være perfekt. I onsdags oprettede det irakiske regeringsråd et tribunal, som skal retsforfølge Hussein og hans topfolk for folkemord, krigsforbrydelser og overgreb mod menneskeheden. Ved offentliggørelsen af tribunalet meddelte rådet, at de ønskede at retsforfølge Hussein in absentia, hvilket ikke længere er nødvendigt. »Saddam vil blive straffet for sine forbrydelser« »Saddam vil blive stillet for en domstol i al offentlighed, så det irakiske folk vil lære hans forbrydelser at kende. Saddam vil blive straffet for sine forbrydelser«, sagde Ahmad Chalabi, et ledende medlem af rådet og en af den amerikanske præsident George W. Bushs nære allierede, søndag. Tribunalet vil især koncentrere sig om de 55 mest eftersøgte topfolk, hvis ansigter har prydet et kortspil fremstillet af amerikanerne. USA har tilbageholdt 5.500, men det vides ikke hvor mange af dem, der vil blive retsforfulgt. Det nyoprettede tribunal vil dække forbrydelser fra 17. juli 1968, da Husseins Baath-parti kom til magten, og indtil 1. maj 2003, da George W. Bush erklærede de egentlige kamphandlinger for overstået. Saddam Hussein blev først præsident i 1979, men havde stor indflydelse fra begyndelsen af 1970'erne. Folkemord mod kurdere og shiamuslimer Massehenrettelser af kurdere i 1980'erne, den brutale nedkæmpelse af kurdere og shiamuslimer efter den første Golfkrig og også krigsforbrydelser begået mod Iran under krigen mellem de to lande fra 1980 til 1988 og under irakernes invasion af Kuwait i 1990 vil blive behandlet af domstolen. De juridiske rammer for tribunalet bygger på folkeretten, heriblandt erfaringerne fra retsopgøret i Rwanda og det juridiske kodeks for Den Internationale Straffedomstol, som Bush ellers er en arg modstander af, samt Genèvekonventionerne. Besættelsesmagten USA har suspenderet dødsstraffen i Irak, men irakerne vil overveje en genindførelse, når en irakisk overgangsregering overtager magten 1. juli. Åben retssag Retshandlingerne vil være åbne for offentligheden, menneskeretsgrupper og medierne, hvilket tyder på, at de vil blive vist på tv. Endnu er der ikke fastsat datoer for retssagernes start. Anklagemyndigheden vil anvende tusinder af konfiskerede dokumenter som bevismateriale samt beviser fra eksempelvis 270 massegrave, der er fundet med resterne af mindst 300.000 lig. Retsopgøret vil blive ført af irakiske dommere og advokater, som vil få bistand af internationale eksperter. Kritik fra Human Ritghts Watch Brugen af irakiske jurister har medført kritik fra menneskeretsgrupper, især Human Rights Watch (HRW) i New York. HRW kritiserer, at dommerne og advokaterne ikke behøver have erfaring med komplekse sager angående forbrydelser mod menneskeheden. HRW anbefaler, at internationale dommere med erfaring i den slags sager bliver placeret i domstolen sammen med irakerne. HRW er også bekymret over, at irakerne ikke udtrykkeligt har forbudt dødsstraf og tillader retssager in absentia. Beskyttelsen af vidner og ofre er heller ikke tilstrækkelig. Tribunalet risikerer at blive en »hævnens domstol og ikke en retfærdighedens«, fastslår Human Rights Watch.