Japans regering godkendte tirsdag efter lang tids tøven en plan for udsendelse af japanske soldater til Irak, hvor de skal støtte den amerikansk ledede besættelsesstyrke. Selv om det udtrykkeligt ikke drejer sig om kampstyrker, er der tale om en historisk og meget omstridt beslutning, som vil bane vejen for den største og mest farefulde udsendelse af japansk militær siden Anden Verdenskrig. Selvforsvarsstyrker Planen går ifølge japanske medier ud på at sende mellem 500 og 700 medlemmer af Japans såkaldte selvforsvarsstyrker til det sydlige Irak, hvor sikkerhedssituationen formodes at være stabil. Mange kritiske røster har i de senere uger hævdet, at udsendelsen er en åbenlys krænkelse af Japans pacifistiske forfatning. Et klart flertal af japanerne vender sig ifølge samtlige meningsmålinger imod beslutningen, og dette flertal blev ikke mindre, da to japanske diplomater i slutningen af november blev dræbt under en rejse i Irak. Men premierminister Junichiro Koizumi har befundet sig i et dybt dilemma, fordi han prioriterer Japans sikkerhedspolitiske alliance med USA meget højt, og han har forlængst givet løfte til USA's præsident, George W. Bush, om et japansk bidrag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























