Skyttegravskrig om ny forfatning

»Om jeg gerne vil have det her overstået inden jul? Ja, det ved Gud, jeg gerne vil!« Det trætte udbrud fra Storbritanniens udenrigsminister, Jack Straw, var kendetegnende for de glædesløse og vanskelige forhandlinger om en europæisk 'grundlov', der fredag gik ind den fase, som i hvert fald det italienske EU-formandskab gerne så som slutspurten. Britiske udeståender Storbritannien var blandt de lande, der under forhandlingerne i Napoli stadig havde en række udestående problemer med de forslag, der ligger på bordet. Briterne afviser enhver tanke om at droppe kravet om enstemmighed i beslutninger om fælles udenrigspolitik og skatteforhold, hvilket stadig indgår i italienernes kompromisforslag. Danmark håber på britisk støtte til at bremse flertalsafgørelser på det sociale område af frygt for, at vi i fremtiden kan blive tvunget til at give alle EU-borgere fri adgang til efterløn og andre sociale ydelser i Danmark. Danmark står fast på beskyttelse af socialsystemer Udenrigsminister Per Stig Møller (K) sagde fredag, at regeringen helst ser veto-retten opretholdt, men at yderligere garantier for beskyttelse af det danske socialsystem måske er nok. »Det kommer an på, hvordan garantierne bliver formuleret. Jeg vil ikke udelukke det på nuværende tidspunkt«, sagde han. Selv om både Per Stig Møller og en række af hans kolleger stadig anser det for muligt at blive færdig på et topmøde om to uger, så er der andre, der frygter at se arbejdet fortsætte under det irske formandskab efter nytår. »Dette kan meget vel fortsætte under det irske formandskab«, sagde Storbritanniens Jack Straw. Konklusioner på mødet i Belgien i næste måned Ganske vist skal ministrene lørdag formiddag debattere det smertefulde spørgsmål om stemmevægte i unionens ministerråd, men ingen tror på konklusioner før i sidste øjeblik under topmødet i Bruxelles 12.-13. december. »Jeg kan ikke forstå, at italienerne ikke forsøger at drage konklusioner på nogle af områderne nu. Med denne arbejdsmetode bliver det meget svært at blive færdige i Bruxelles«, sagde den finske udenrigsminister, Erkki Tuomioja. Magtbalance besværliggjort af Tyskland og Frankrig Oven i købet gjorde ministrene fra både Spanien og Holland kraftigt opmærksom på, at forsøget på at finde en ny magtbalance i fremtidens EU er blevet gjort endnu vanskeligere efter denne uges sammenbrud i euroens regler for budgetdisciplin. Flere små og mellemstore lande mener lige som kommissionen, at Frankrig og Tyskland med italienernes hjælp har tromlet euroreglerne ned af egoistiske årsager uden respekt for EU's traktatgrundlag. »Der er en risiko for, at institutionelle forhold vil blive tacklet i en stemning af international konfrontation snarere end fælles europæiske interesser«, sagde kommissionens repræsentant i forhandlingerne, Michel Barnier. Kan ikke løses under det græske formandskab Grækenlands udenrigsminister, George Papandreou, mente, at selv om forhandlingerne havde gjort fremskridt, så står spørgsmålet om stemmevægt tilbage som så stort et problem, at det kan blive umuligt at forhandle færdigt i december. Den spanske udenrigsminister, Ana Palacio, erklærede sig meget skuffet over, at det italienske formandskabs forslag til kompromis slet ikke forholder sig til de svære spørgsmål om afstemningsregler og sammensætningen af EU-kommissionen. »Italienerne har forsøgt at løse alle andres problemer, men der er intet forslag om stemmevægtene, som er Spaniens eneste problem«, sagde Palacio. Det har også bragt sindene i kog, at formandskabet forsøger at fastholde stærkt katolske medlemslandes tanke om at nævne kristendommen som en grundlæggende europæisk værdi i forfatningens principielle forord, kaldet 'præamblen'. Fredag protesterede ikke mindst Danmark og Frankrig igen imod den plan, hvorefter den finske udenrigsminister foreslog helt at droppe præamblen. Intet behov for hensigterklæring Erkki Tuomioja fremførte, at der egentlig ikke er brug for sådan en grundlæggende hensigtserklæring i indledningen, fordi unionens grundværdier bliver udmærket afspejlet i det charter om grundlæggende rettigheder, som også bliver en del af forfatningen. Den holdning er Per Stig Møller enig i - og han ser det finske forslag som en mulighed for et kompromis i den følsomme debat om Europas religiøse arv. »Flere af de lande, der har ønsket at få kristendommen nævnt, gav udtryk for, at de frem for blot at udelade henvisningen til den kristne religion bedre kan leve med at fjerne hele præamblen«, sagde udenrigsministeren.