USA og Rusland kappes om Georgien

Der skal kun et blik på kortet til at forstå stormagters rivalisering om indflydelse i Georgien, og nu kappes især Rusland og USA om indflydelse på landets nye ledere. Georgien grænser op til det russiske Nordkaukasus, som ikke blot Tjetjenien, men også andre russiske republikker som Dagestan gør til en krudttønde. Nordkaukasus er et af Europas etnisk set mest konfliktfyldte områder. Rusland frygter øget uro på sin 'sydflanke', Sydkaukasus, der ud over Georgien udgøres af Aserbajdsjan og Armenien. Med grænser til Iran og Tyrkiet mod syd har Sydkaukasus altid været kampområde for imperier og stridende kristne og muslimske folk. Moskva frygter, at Georgiens orientering mod vest under Sjevardnadse vil blive forstærket under den provestlige tidligere opposition, som nu er kommet til magten. Dens kendteste leder, Mikhail Saakhasjvili, har hidtil optrådt stærkt antirussisk. USA takkede USA hilser de nye ledere velkommen, men den amerikanske udenrigsminister, Colin Powell, har også takket den afgåede præsident Eduard Sjevardnadse varmt for hans indsats som sovjetisk udenrigsminister under Gorbatjov for afslutning på den kolde krig samt for Georgiens provestlige kurs. USA sendte sidste år militærrådgivere til Georgien som hjælp til modernisering af landets militær. Sjevardnadse sagde for nylig, at det har bragt georgisk NATO-medlemskab nærmere. For USA drejede det sig ikke mindst om træning af georgiere til kampen imod terrorisme efter forlydender om, at al-Qaeda-terrorister huserede i den georgiske Pankisidal ved grænsen til Tjetjenien sammen med tjetjenske krigere. Rusland reagerede vredt på denne amerikanske »indblanding« i det, som Moskva opfatter som Ruslands interessesfære. Amerikansk støtte For USA har det siden Sovjetunionens sammenbrud i 1991 drejet sig om at sikre selvstændighed for Georgien, der har fået øget betydning for USA efter stor amerikansk økonomisk og politisk støtte til en olieledning, der fra 2005 skal bringe aserbajdsjansk olie til verdensmarkedet igennem Georgien til Tyrkiet. De rige oliefelter i Det Kaspiske Hav ses som et alternativ til olien i Mellemøsten. USA's og Ruslands rivalisering om landet handler således også om olie. Ruslands interesse i landet blev understreget af, at udenrigsminister Igor Ivanov hastede til Georgien lørdag for at mægle. »Rusland har aldrig blandet sig ikke i Georgiens indre anliggender og vil heller ikke gøre det i fremtiden«, sagde Ivanov i Tblisi. Russisk støtte Rusland har imidlertid blandet sig uhyre meget. Det var med støtte fra Rusland, at et oprør startede i Sydossetien i slutningen af 1980'erne, og det var med støtte fra Rusland, at et separatistisk oprør også startede i Abkhasien i begyndelsen af 1990'erne. De to regioner har i de sidste ti år negligeret centralmagten i Tblisi. I praksis er de delvist annekteret af Rusland. Deres borgere kan frit få russisk statsborgerskab og har visumfrihed til Rusland, mens der kræves visa af georgiere. Den autonome region Adsjarien styres af den Moskvatro diktator, Aslan Abasjidse, der tidligere var en af Sjevardnadses arvefjender, men som i den sidste fase støttede denne imod oppositionen. Abasjidse modsætter sig at omgøre parlamentsvalget 2. november, hvor svindel med resultatet var grovest i Adsjarien. Ifølge analyser af valgresultatet var antallet af stemmer på Abasjidses parti 20 pct. højere end antallet af stemmeberettigede adsjarer. Sjevardnadse sagde fra begyndelsen, at der ikke ville blive brugt militær- eller politimagt imod oppositionen. Det var således næppe Ivanov, der som russiske medier hævder, sørgede for en fredelige udgang. Tikkende bombe Rusland kan imidlertid nu afmontere en tikkende bombe ved at bruge sin indflydelse over for Abasjidse, der har indført undtagelsestilstand i sit private 'kongedømme' og truer med at løsrive Adsjarien fra Georgien. Ivanov har opfordret Abasjidse til at undgå blodsudgydelser. Om Georgiens fremtid sagde han: »Det er svært at komme med optimistiske forudsigelser«. Midt i begejstringen udtaler georgiere også bekymring for, om den nye ledelse kan holde sammen på landet. Enkelte amerikanske, men ingen russiske flag sås under weekendens sejrsfester i Tblisis gader søndag. Georgiere forventer nu som før mere hjælp fra Vest end fra Øst til stabilisering. Bitterhed Ruslands præsident, Vladimir Putin, afslørede på sit ugentlige møde med regeringen i går sin bitterhed over for Sjevardnadse, som han anklagede for både indenrigs- og udenrigspolitisk at have bragt Georgien »på fallittens rand«. Ifølge Putin har Sjevardnadse alvorligt skadet »de stærke historiske bånd« imellem georgiere og russere. Putin sagde: »Der er overhovedet intet overraskende i begivenhederne i Georgien«. Han mener som den tidligere georgiske opposition tilsyneladende, at Sjevardnadse var skyld i alle Georgiens ulykker. Den midlertidige præsident Nino Burdsjadnadse har indkaldt til parlamentsmøde på tirsdag for at fastsætte datoen for et nyvalg, som skal afholdes i begyndelsen af det nye år. Burdsjadnadse vil være fungerende statsoverhoved indtil da. En af hendes rådgivere oplyser, at Georgien vil anmode USA om de fem millioner dollar til dækning af udgifter ved det næste valg.