Israelsk officer offentliggør planer for sikkerhedsbarrierer

USA har protesteret og har nu skåret de israelske lånegarantier ned. EU og FN har også i klare toner ytret utilfredshed. For ikke at tale om de officielle palæstinensiske talsmænd, der i månedsvis har tryglet verden om at gøre noget for at standse byggeriet. Men byggeriet af den såkaldte israelske 'sikkerhedsbarriere', der skal forhindre, at palæstinensiske terrorister frit kan komme ind i til Israels byer, fortsætter. Protesterne har ikke været vendt imod Israels ret til at beskytte sine borgere imod terror, men imod den israelske beslutning om at bygge sikkerhedsbarrieren dybt inde på Vestbredden - på territorium som palæstinenserne håber en dag skal udgøre deres stat. Offentliggørelse Beslutningen om den næste fase af den 50-60 meter brede sikkerhedsbarriere, der består af pigtråd, voldgrave, stengærder og meterhøje elektronisk overvågede stålhegn blev taget i begyndelsen af oktober, men den israelske regering har aldrig offentliggjort nøjagtigt, hvad byggeriet kommer til at betyde for israelerne og palæstinenserne. Det er der nu blevet rådet bod på. En tidligere israelsk oberst, Shaul Arieli, der blandt andet har deltaget i forhandlingerne om den netop offentliggjorte Genéveplan for en permanent fredsløsning, der taler om fuld israelsk tilbagetrækning fra de besatte områder, deling af Jerusalem i en israelsk og en palæstinensisk hovedstad, samtidig med at palæstinenserne opgiver kravet om at flygtninge skal kunne vende tilbage til landsbyer de, eller deres forældre flygtede fra i 1948, har længe beskæftiget sig med barrierebyggeriet. Han har over for Politiken offentliggjort oplysninger, der hidtil kun har været stillet til FN's generalsekretærs rådighed. Uenighed En del af uenigheden mellem USA og Israel har handlet om, hvorvidt sikkerhedsbarrieren skulle gå øst om bosættelserne Ariel og Kedumim, der begge ligger dybt inde på Vestbredden. Som det fremgår af kortet har den salomoniske løsning været, at Israel bygger næsten hen til de to bosættelser, men ikke har besluttet sig for de sidste meter rundt om bosættelserne (de lilla afmærkninger). Til gengæld er det lykkedes Ariel Sharon at overbevise amerikanerne om, at det for flysikkerhedens skyld er nødvendigt at bygge en ekstra sikkerhedsbarriere øst for selve sikkerhedsbarrieren, der nogenlunde følger den 'grønne linje' få kilometer øst for Israels internationale Ben Gurion Lufthavn. Det betyder at en række palæstinensiske landsbyer kommer til at ligge mellem to hegn. Samme system er også benyttet en række andre steder. (Dybdeliggende hegne er markeret med stiplet rødt). »Regeringen fastholder, at der er tale om en sikkerhedsbarriere, men hvis man sammenligner det landkort, det som Ehud Barak fremlagde for palæstinenserne i Camp David 2000, der decideret var et politisk kort, er de stort set identiske. Den allerede godkendte del af sikkerhedsbarrieren annekterer 17 procent af Vestbredden. Og bygger man også en barriere mod øst langs Jordandalen, som Sharon har antydet han vil, annekterer Israel yderligere næsten 25 procent af Vestbreddens areal«. Bosættelser »Sikkerhedsbarrieren, som Ariel Sharons regering har besluttet at bygge, indlemmer 52 israelske bosættelser på den israelske side af hegnet, men annekterer samtidig 17 palæstinensiske landsbyer - med næsten 350.000 indbyggere - og gør livet umuligt for indbyggerne i 23 palæstinensiske byer og landsbyer, der kommer til at være omhegnet«, siger Shaul Arieli til Politiken. En del af byggeriet kommer til at gøre Jerusalem til en labyrint af hegn og afspærringer. Det er således bl.a. besluttet at indhegne fire palæstinensiske landsbyer i det nordlige Jerusalem fuldstændigt. Kort efter Seksdageskrigen i 1967, hvor bl.a. Vestbredden og Østjerusalem blev besat, udvidede Israel Jerusalems bygrænse til også at omfatte et antal palæstinensiske landsbyer mod øst og nord, der langsomt er vokset sammen med byen. De skal nu ved hjælp af barrierer skilles ud.