Charles´ hemmelige offentlige hemmelighed

»Det«. Eller »den påståede hændelse«. Det er i al sin ikke særligt oplysende enkelthed det eneste, den britiske offentlighed må vide om, hvad det er, prins Charles officielt ikke har gjort. Forbud mod at skrive om det Efter halvanden uge på forsiderne af både de mest lødige og de mindre lødige aviser har britisk presse stadig forbud mod at skrive direkte, hvad det er, kongehuset i en højst usædvanlig udtalelse har benægtet, at prinsen har gjort. Men aviserne bliver ved med at skrive om 'det', som er blevet nationens altdominerende sladderemne. »Det er en meget ufiks måde at håndtere det på. Hvis ikke kongehuset havde benægtet, så ville det ikke have udviklet sig. De har kun opnået at puste yderligere til ilden og spekulationerne. Det giver historien et skær af troværdighed, at de åbenbart synes, den er værd at benægte,« siger Kate Nicholas, der som chefredaktør på bladet PRWeek følger kongehusets mediestrategi tæt. Anklagerne stammer fra midten af 1990'erne, hvor en ansat ved prins Charles' hof, George Smith, skal have betroet sig til hans ekskone, prinsesse Diana. Båndoptagelse Dels om at Smith selv skulle være blevet voldtaget af en højtplaceret ansat ved hoffet, og dels om »en hændelse af seksuel karakter« med en af de kongelige. Diana optog samtalen på bånd, og det menes at være det bånd, der var den egentlige årsag til, at prinsessens tidligere butler, Paul Burrell, sidste år blev trukket i retten, beskyldt for tyveri. Båndet dukkede ikke op, og retssagen smuldrede af andre grunde. Dengang blev påstanden om voldtægt kendt. Og i den forløbne uge er resten af George Smiths påstande blevet offentlige hemmeligheder, som briterne kan stykke sammen af kryptiske brudstykker i den hjemlige presse. Eller de kan læse de mere sammenhængende historier i udenlandske aviser og på internettet, som ikke er omfattet af et forbud fra en engelsk domstol. Hvis altså de kan få fingre i de udenlandske aviser, for distributøren bekræfter modvilligt over for Politiken, at omkring 20 udgivelser de seneste dage er blevet trukket tilbage, fordi de var »upassende«. Men det burde nu være almindeligt kendt, at George Smith hævder, at han en morgen, da han skulle bringe morgenmad ind til tronfølger Charles, fandt ham i seng med hans nærmeste medarbejder, Michael Fawcett. Ifølge de fleste gengivelser var der på det tidspunkt ingen fysisk aktivitet, men der er (selvfølgelig) også hårdnakkede rygter, der går meget længere. Fogedforbud Tabloidavisen Mail On Sunday var klar til at trykke hele historien med alle detaljer sidste weekend, men blev stoppet af et forbud. Da The Guardian ville skrive, hvem der havde fået retten til at nedlægge forbud, blev det også forbudt. The Guardian appellerede og vandt og kunne derpå identificere Michael Fawcett som manden, der blokerer for Mail On Sundays historie. Siden bekræftede kongehuset med sin sære benægtelse, at prins Charles var den anden part i historien. Og uden at nævne hans navn forsøgte kongehuset at underminere George Smith ved at sige, at anklagerne kom fra en alkoholiker, der er traumatiseret efter sine oplevelser i Falklandskrigen. Alt det passer på George Smith. Det bekræfter han gerne selv. Men han står også fast på, at det er sandt, hvad han fortæller. Selv om briterne altså - officielt i hvert fald - ikke ved, hvad det er.