EU-revisor bekræfter svindel

Det er ikke uden fortrydelse, at chefen for EU-kommissionens interne revision må forklare, at mange sten endnu mangler at blive vendt i skandalen om unionens statistiske afdeling, Eurostat. »Vi blev sendt ud at fiske med almindeligt fiskegrej. Man kan spørge, hvorfor vi ikke havde en bazooka med til de store fisk. Svaret er, at det havde vi ikke mandat til«, sagde chefrevisor Jules Muis, da han skulle forklare en ny rapport om Eurostat i EU-parlamentet mandag aften. Kommissionens interne revision bekræfter den sump af vennetjenester, dobbelte regnskaber, kunstige kontrakter og hemmelige bankkonti, som i årenes løb har tilladt Eurostats ledelse at kanalisere store millionbeløb ud af institutionen og ind i private selskaber. Et stort problem »Det står klart, at vi har et ret stort problem i Eurostat. Men jeg må erkende, at billedet stadig er tåget«, sagde Muis. Ganske som tidligere undersøgelser beskriver revisionens endelige rapport et sammensurium af fejl, regelbrud og manglende kommunikation mellem unionens statistiske afdeling og den ansvarlige kommissær, spanske Pedro Solbes. Revisionsrapporten fortsætter med at konstatere, at den statistiske afdelings interne bogholderi er så »ufyldestgørende og utilstrækkeligt«, at det har været meget svært at finde de nødvendige regnskaber og kontrakter for at bringe klarhed over forløbet. Chefrevisor Jules Muis erkendte, at kommissionen måske burde have reageret, før den blev tvunget til det efter pres fra parlamentet og medierne i foråret. Men han forsvarede sig med, at alle var blevet ført bag lyset. »Selve det faktum, at vi var nødt til at vride beviserne ud af hænderne på Eurostat i 2003, taler sit tydelige sprog om situationen«, sagde Muis. I forbindelse med undersøgelsen bad den interne revision om at få 78 tilfældigt udvalgte kontrakter med private firmaer udleveret. 9 af dem fik revisorerne aldrig, og andre 9 var så ufuldstændige, at de var ubrugelige. En underverden Jules Muis gav en af de forsamlede parlamentarikere, JuniBevægelsens Jens-Peter Bonde, ret i, at det er »foruroligende«, at revisionen ikke engang kunne få alle kontrakterne at se. Det samme gælder afgørende bankudskrifter, der ellers ville tillade sporing af de forsvundne millioner. »Vi har fået indblik i en underverden, som næsten ikke var til at tro«, siger Jens-Peter Bonde. »Man nedsætter 47 revisorer i fire måneder, og så kan de ikke engang få en bankudskrift at se«. Det portugisiske parlamentsmedlem Paulo Casaca, som er ordfører i sagen for budgetkontroludvalget, peger på, at man stadig ikke har fået at vide, hvor mange penge der er gået tabt. »Men vi ved, at der alene fra 1999 til 2002 blev indgået kontrakter for over 450 millioner euro (godt 3,3 milliarder kroner, red.)«, siger han. Kommissionens interne revision bekræfter endnu en gang, at kommissær Solbes' nærmeste medarbejdere blev advaret om, at de hemmelige konti stadig eksisterede i sommeren 2002. Men der er ingen forklaring på, hvorfor den vitale information tilsyneladende aldrig nåede Solbes selv. EU-parlamentets to største politiske grupper, de borgerlige og socialisterne, mener stadig ikke, at der er tilstrækkeligt bevis til at kræve den ansvarlige kommissær fyret. Men en række parlamentarikere fra mindre politiske grupper og på tværs af partiskel kræver stadig politiske konsekvenser, og de beskylder de store grupper for at indgå en politisk studehandel med kommissionen. »Vi har rigeligt med beviser. Solbes må gå af. Men han bliver nok reddet af kammerateri og nepotisme«, siger den fri socialdemokrat Freddy Blak.