Australien afgiver øer for at slippe for flygtninge

14 flygtninge og 3 besætningsmedlemmer i en lille indonesisk fiskerbåd får nu den australske regering til at ophæve landets immigrationslove på op mod 4.000 australske småøer ud for det kæmpemæssige kontinent. Regeringen gennemførte i al hast ændringen mellem tirsdag og onsdag for at undgå, at flygtningene kunne søge asyl i Australien. Dermed forsøger regeringen at holde fast i sin politik om, at Australien er lukket land for bådflygtninge. Ville bekytte landet Nyhedsbureauet Ritzau citerer den australske immigrationsminister Amanda Vanstone for, at det var nødvendigt at beskytte landet mod strømme af flygtninge, som sejler ned langs Indonesien. »De pågældende øer er kun et stenkast fra Indonesien og dermed et oplagt afsætningssted for menneskesmuglere«, sagde hun. De 14 bådflygtninge forsøgte i denne uge at lægge til ved øen Melville, men lokale skubbede båden ud i vandet igen. Derefter sørgede et australsk flådefartøj hurtigt for at forhindre fiskerbåden i at lægge til igen. Efter lovændringen risikerer de 14 flygtninge om bord at blive sendt til havs igen. En talsmand for det australske oppositionsparti Labour kaldte i går ifølge nyhedsbureauet Reuters afvisningen af flygtningene og den efterfølgende lovændring »en massiv overreaktion«. Fordømmes FN's flygtningehøjkommissariat, UNHCR, fordømmer den australske regering. »Australien kan ikke bare ændre sin lovgivning og så slippe for ansvaret for at behandle asylansøgninger. Det er en overtrædelse af FN's Flygtningekonvention og muligvis også menneskerettighedskonventionen«, siger talsmand i UNHCR, Rupert Colville til Politiken. Australien vakte for to år siden international opsigt, da regeringen forhindrede det norske fragtskib 'Tampa' med flere hundrede flygtninge om bord i at lægge til på en australsk ø. 'Tampa' havde samlet flygtningene op, da deres båd var ved at synke. Flygtningecenter på øen Nauru Den australske regering sendte flygtningene fra 'Tampa' til den lille ø Nauru langt ude i Stillehavet, og øen fungerer stadig som asylcenter for Australien. Nauru, der er verdens mindste republik, var dengang ved at gå fallit - blandt andet fordi den var sortlistet af det internationale finanssamfund, fordi den russiske mafia brugte øen til at hvidvaske penge. Australien reddede øen fra økonomisk ruin ved at betale den for at tage imod flygtningene. Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International har siden beskrevet forholdene for flygtningene på øen som »et helvede«. Herhjemme har flygtningeminister Bertel Haarder (V) dog nøje studeret Nauru-modellen. Den har inspireret ham til at gå i front i EU med idéen om at sende flygtninge til såkaldte sikre zoner tæt på deres hjemlande.